Tæt på stationen

Metrostationen ligger på Nørrebro nær Tagensvej tæt på den kommende Niels Bohr bygning samt det nuværende Nørre Campus, der er en del af Copenhagen Science City, som rummer Københavns Universitets Sundheds- og Natur og Biovidenskabelige Fakulteter. Få minutters gang fra stationen finder du det aktive kulturhus Osramhuset, mens du også kan komme hurtigt hen til den hyggelige Balders Plads, hvor der ofte afholdes loppemarkeder og jazz-koncerter. I stationsrummet under Skjolds Plads består vægbeklædningen af vinklede paneler af strukturglas med en sølvfarvet bagside, som reflekterer lyset og fylder rummet med et sølvfarvet skær. Legen med lyset er en hilsen til områdets naturvidenskabelige miljø, hvor lys og oplysning til daglig går hånd i hånd.

Fakta om Skjolds Plads

  • Linjer: M3

  • Indviet: i slutningen af september 2019

  • Passagertal: 7.000 daglige passagerer i 2025

  • Type: Underjordisk

  • Elevatorer: To

Skjolds Plads

Metrostationen Skjolds Plads åbnede i september 2019 sammen med de øvrige 16 stationer på Cityringen.

Metrostationen ligger i Haraldsgade, hvor hovedtrappe, elevatorer og ovenlys er placeret på en midterrabat.

På arealet, hvor Sigurdsgade og  Fafnersgade før løb ud i Haraldsgade, er der anlagt en ny plads med træer og bænke, der byder til ophold.

Se skitse over stationspladsen

Vi indsætter metrobusser, hvis vi lukker for metrodriften i forbindelse med større sporarbejder

På kortet kan du se og læse, hvor metrobusserne og øvrige busforbindelser findes ved Skjolds Plads.