Verdens bedste metro
Med ned til to minutter mellem de førerløse tog og en høj driftssikkerhed er Metroen i København flere gange blevet kåret som verdens bedste.
Metroen er en bæredygtig, hurtig og sikker måde at komme rundt i København, og dagligt rejser omkring 360.000 passagerer med Metroen. Siden åbningen i 2002 har over 1 milliard passagerer rejst med Metroen.
Metroens system er baseret på små tog med hyppige afgange og kan derfor transportere flere passagerer på kortere tid. Metroen har ikke en fast køreplan og kører med ned til hvert andet minut i myldretiden

Metroens daglige drift varetages af vores private driftsoperatør Metro Service

Metroselskabet er et transport-, udviklings- og anlægsselskab.
Erfaring, præcision og vedholdenhed
Vi har det overordnede ansvar for driften af Københavns Metro med over 73 millioner passagerer om året, og vi har for få år siden udvidet metronettet med Cityringen samt en metrolinje til Nordhavn.
96 procent af kunderne siger, at de er godt tilfredse med deres rejser i metroen, der kører 24 timer i døgnet. Det er unikt, og vi arbejder for hele tiden at følge op og sikre, at vi fortsat kan holde et højt niveau.
Vores metrobyggerier er internationale mega-projekter, der kræver stor erfaring, præcision og vedholdenhed. Fra de store linjer bliver tegnet på et kort til detaljerede analyser og vedtagelsen af en anlægslov. Fra dialogen med omgivelserne til styringen af over 20 store byggepladser med mere end 1.500 medarbejdere. Fra tilpasningen til et internationalt arbejdsmarked under forandring og til færdiggørelsen af hele byggeriet, hvor vi borer 42 kilometer tunnel under byen og bygger 24 moderne stationer.
Metroens stationer
Metroens stationer er brugervenlige. De falder naturligt ind i omgivelserne og signalerer tydeligt "metro"