17 stationer i det indre København

M3 Cityringen blev indviet i september 2019 og forbinder med sin 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Linjen har 17 underjordiske stationer, og på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan du skifte til de øvrige metrolinjer.

 

 

 


Hurtigt gennem byen

Cityringen har ligesom det øvrige metrosystem hyppige afgange og kører uden en egentlig køreplan. Det tager ca. 28  minutter at køre hele Cityringen rundt, men da metrotogene kører i begge retninger, vil den tidsmæssigt længste tur mellem Københavns H og Skjolds Plads tage 14 minutter.

M3 Cityringen kører gennem zone 1 og zone 2

Intervalskema
Tidsrum:


M3 Cityringen:

Myldretid.  07 - 09  & 14 - 18 

3 min

Dag/aften uden for myldretid + weekend 

4-5 min

Nat efter fre.-lør.  01 - 07 

1 min2

søn.-tors. 00 - 05 

6  min (én retning)

Samme koncept men i en ny og forbedret udgave

M3 Cityringen viderefører i store træk de velfungerende koncepter fra Københavns første metrolinjer M1/M2, både hvad angår drift og stationsindretning, men samtidig er det en helt ny og anderledes metrooplevelse.

Som noget nyt er M3 Cityringens stationer forskellige fra hinanden, både hvad angår arkitektonisk udformning, farver og i materialer.

Læs mere om Cityringens arkitektur

Hvor mange passagerer forventes der i Cityringen?

Se faktaart


Læs om Cityringens stationer

Frederiksberg Allé

Læs mere

Frederiksberg Allé - en lille smag af Paris

Fra Frederiksberg Have til Vesterbrogade strækker den lange allé af store lindetræer sig. Mellem træerne finder du hyggelige cafeer og kvalitetsbutikker som Frederiksberg Chokolade eller det nybyggede Madhuset, som placerer sig lige over selve metrostationen.

Læs mere om stationen

Frederiksberg - metroens vestlige knudepunkt

Lige ved siden af Frederiksberg Centeret findes der allerede en metrostation, der indgår som en del af metrolinjerne M1 og M2. Med Cityringens åbning får Frederiksberg endnu en station, som nu forbinder de eksisterende metrolinjer med Cityringen. Frederiksberg er et af de fem knudepunkter på Cityringen, der optræder som "via-station", og som angiver kørselsretningen.

Læs mere om stationen

Frederiksberg (M3)

Læs mere

Aksel Møllers Have

Læs mere

Aksel Møllers Have - caféliv og svømmeture

Tager du Metroen til Aksel Møllers Have, tager rulletrapperne dig hele vejen til det frederiksbergske café- og butiksliv, der udspiller sig på Godthåbsvej, som løber forbi stationen. Aksel Møllers Have er en af Frederiksbergs grønne byoaser, og stationen ligger få minutters gang fra både Frederiksberg Svømmehal, Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Campus.

Læs mere om stationen

Nuuks Plads - et nyt byrum nær Nørrebroparken

Metrostationen ligger på Jagtvej nær Rantzausgade, lige ved det gamle Landsarkiv. En kort gåtur fra stationen ligger Nørrebroparken, hvor der er en stor legeplads, fodboldbaner og Stefansgade pulserende cafémiljø løbende langs parken.

Læs mere om stationen

Nuuks Plads

Læs mere
Stationsnedgang Nuuksplads

Nørrebros Runddel

Læs mere

Nørrebros Runddel - direkte til byens mest levende kirkegård

Metrostationen ligger lige ved Nørrebrogade og i det ene hjørne af Assistens Kirkegård. Her kan du enten begive dig ud i Nørrebros gader, eller du kan slentre en tur på den historiske kirkegård, hvor kendtes grave ligger side om side med solbadende nørrebroere.

Læs mere om stationen

Nørrebro station - multikulturelt trafikknudepunkt

På grænsen mellem Nørrebro og Nordvest finder du Nørrebro Station, som indtil 2019 har fungeret som S-togstation, men som nu har fået selskab af en underjordisk metrostation. Stationen ligger lige i nærheden af Den Røde Plads, hvor Nørrebros lokale står på skateboard, spiller musik, afholder loppemarkeder og meget mere. Nørrebro er et af de fem knudepunkter på Cityringen, der optræder som "via-station", og som angiver kørselsretningen.

Læs mere om stationen

Nørrebro

Læs mere

Skjolds Plads

Læs mere

Skjolds Plads - smutvejen til videnskab, professionshøjskole og kultur

Mange studerende vil få glæde af stationen på Skjolds Plads. Både Københavns Professionshøjskole og KU's Science Park ligger tæt på stationen. Få minutters gang fra stationen finder du det aktive kulturhus Osramhuset, mens du også kan komme hurtigt hen til den hyggelige Balders Plads, hvor der ofte afholdes loppemarkeder og jazz-koncerter.

Læs mere om stationen

Vibenshus Runddel - en smutvej til en aktiv livsstil

Stationen er nabo til en af Københavns største parker, Fælledparken, der med sine store, grønne områder danner rammen for et idrætsengageret, farverigt lokalmiljø. Mange løbeglade københavnere jogger rundt i Fælledparken, som også huser flere fodboldbaner og et udendørs træningsanlæg samt det store fodboldstadion, Telia Parken, hvor F.C. København har hjemmebane.

Læs mere om stationen

Vibenshus Runddel

Læs mere

Poul Henningsens Plads

Læs mere

Poul Henningsens Plads - Østre Gasværk Teater og et hav af spisesteder

Stationen ved Poul Henningsens Plads ligger midt på Østerbro og er placeret midt mellem store, lokale omdrejningspunkter som Svanemøllehallen, Østre Gasværk Teater, Idrætshuset og Østerbro Stadion.

Læs mere om stationen

Trianglen - røde og hvide faner og et anderledes museum

F.C. København spiller kampe i den nærliggende Telia Parken, og 1. maj svajer røde faner, når Arbejdernes Internationale Kampdag afholdes i Fælledparken. Lige ved siden af stationen ligger ENIGMA, det tidligere post og telegrafmuseum, der har en helt særlig tilgang til næsten at være et museum.

Læs mere om stationen

Østerport

Læs mere

Østerport - et knudepunkt med smukke historiske  og grønne oplevelser

Metrostationen ligger på Oslo Plads, som placerer sig uhyre tæt på Østre Anlægs nordlige ende. Stationen befinder sig inden for få minutters gang til smukke københavnske steder som det gamle fæstningsanlæg Kastellet eller de gule militærboligkvarter Nyboder, hvor du støder på maleriske vejnavne som f.eks. "Krokodillegade". Østerport er et af de fem knudepunkter på Cityringen, der optræder som "via-station", og som angiver kørselsretningen

Læs mere om stationen

Marmorkirken - gud, konge og kropsdele

Metrostationen Marmorkirken ligger ikke blot ved siden af den smukke gamle kirke – den placerer sig også i midten af et Københavns ældste kvarterer, hvor store københavnske seværdigheder som Amalienborg Slotsplads, Langelinie og Kongens Have ligger inden for få minutters gang. Derudover byder området også på en række museer, deriblandt Designmuseum Danmark, Davids Samling, Amalienborgmuseet og Medicinsk Museion.

Læs mere om stationen

Marmorkirken

Læs mere

Kongens Nytorv (M3)

Læs mere

Kongens Nytorv - Det Kongelige Teater, Charlottenborg og Magasin

I midten af Kongens Nytorv mellem prominente seværdigheder som Nyhavn, Det Kongelige Teater og Magasin står statuen af Christian d. 5. til hest, og 20 meter under Rytterstatuen kører Cityringen forbi. Den nye metrostation på Kongens Nytorv forbinder de eksisterende metrolinjer M1 og M2 med Cityringen, og stationerne er forbundet af en gangtunnel, så du hurtigt kan skifte mellem de forskellige linjer.  Kongens Nytorv er et af de fem knudepunkter på Cityringen, der optræder som "via-station", og som angiver kørselsretningen.

Læs mere om stationen

Gammel Strand - med 'Fiskerkonen' til forbrugsfest og folkestyre

Skråt over for metrostationen på Gammel Strand ligger Christiansborg, hvor det danske Folketing udøver folkets vilje. Gammel Strand er en gammel havnepromenade, hvor velbesøgte restauranter, cocktailbarer og caféer ligger side om side. Tidligere lå her et fiskemarked, og statuen "Fiskerkonen" af Charles Svejstrup Madsen fra 1939 er rejst som en hyldest til netop dette. Området omkring Gammel Strand bærer også præg af Københavns kommercielle hovedpulsåre Strøget, der også løber forbi den nærliggende Højbro Plads.

Læs mere om stationen

Gammel Strand

Læs mere

Rådhuspladsen

Læs mere

Rådhuspladsen - byens midtpunkt i neonlysets skær

Tag Metroen direkte til en af Københavns største og mest centrale pladser. Stationen befinder sig naturligvis lige ved siden af Københavns Rådhus, som også er dér, hvor Strøget begynder med butikker så langt øjet rækker. Rådhuspladsen er også samlingsstedet, når store danske sportspræstationer skal hyldes, og når danskerne samles for at skyde nytåret ind ved midnat.

Læs mere om stationen

København H - et kontrastfyldt knudepunkt

Metrostationen ligger kun få minutters gang fra store attraktioner som Tivoli og Ny Carlsberg Glyptotek. Tæt på stationen finder du også en af Vesterbros hovedpulsårer, Istedgade, blandt andet kendetegnet ved et farverigt natteliv, hvor vinbarer og restauranter blander sig med pushere og prostituerede. I samme område finder du også det populære madmekka, Kødbyen, hvor gamle industrihaller i dag bruges som hippe restauranter og natklubber. København H er et af de fem knudepunkter på Cityringen, der optræder som "via-station", og som angiver kørselsretningen.

 

Læs mere om stationen

København H

Læs mere
Metro station: København H

Enghave Plads

Læs mere

Enghave Plads - Vesterbros hjerte

For enden af Istedgade ligger Enghave Plads som en smørklat mellem cafeer, barer, restauranter og specialbutikker. Lige ved siden af metrostationen ligger det grønne åndehul med bemandet legeplads, Enghave Park, og spillestedet VEGA, og et par minutters gang derfra skyder det nybyggede Carlsberg Byen op.

Læs mere om stationen