Tæt på stationen

Metrostationen ligger lige op ad Københavns Hovedbanegård, hvor en gangtunnel forbinder den eksisterende station med metrostationen, som gør det nemt at skifte mellem metro og de øvrige togperroner. Under jorden er metrostationens vægge beklædt med røde keramiske paneler ligesom væggene på Nørrebro og Østerport. Farven er en hilsen til S-togene, som du kan skifte til på disse stationer. Fra metrostationen tager det kun få minutters gang at nå til store attraktioner som forlystelsesparken Tivoli, Ny Carlsberg Glyptotek eller Rådhuspladsen, hvorfra du også kan slentre videre ad Strøget. Tæt på stationen finder du også en af Vesterbros hovedpulsårer, Istedgade, der giver liv til et pulserende natteliv fyldt med barer og restauranter. I samme område finder du også det populære madmekka, Kødbyen, hvor gamle industrihaller i dag bruges som hippe restauranter og danseglade natklubber.

Fakta om København H

  • Linjer: M3 samt S-tog og regionaltog. Desuden M4 fra begyndelsen af 2020.

  • Indvies i slutningen af september 2019

  • Passagertal: 49.000 daglige påstigere i 2025

  • Type: Underjordisk station

  • Elevatorer: To

København H

Metrostationen København H åbner i 2019 sammen med de øvrige 16 stationer på Cityringen.

Stationen er placeret i Stampesgade med hovedtrappen orienteret ud mod Halmtorvet. Elevatorer og ovenlys bliver indpasset i byrummet, som bliver lukket for gennemkørende trafik. Denne trafikløsning var en idé, der fremkom på borgerdialogen Åben Tegnestue. Ideen indebærer, at der bliver skabt mulighed for ophold, og byrummet bliver en naturlig forlængelse af hele strækningen fra Sønder Boulevard og Halmtorvet.
Der bliver underjordisk forbindelse mellem Metroen og perronerne på Hovedbanegården.

Støjregler og støjmålinger

Hvor meget må byggeriet støje?