Tæt på stationen
Metrostationen ligger på Nørrebro nær Tagensvej tæt på den kommende Niels Bohr bygning samt det nuværende Nørre Campus, der er en del af Copenhagen Science City, som rummer Københavns Universitets Sundheds- og Natur og Biovidenskabelige Fakulteter. Få minutters gang fra stationen finder du det aktive kulturhus Osramhuset, mens du også kan komme hurtigt hen til den hyggelige Balders Plads, hvor der ofte afholdes loppemarkeder og jazz-koncerter. I stationsrummet under Skjolds Plads består vægbeklædningen af vinklede paneler af strukturglas med en sølvfarvet bagside, som reflekterer lyset og fylder rummet med et sølvfarvet skær. Legen med lyset er en hilsen til områdets naturvidenskabelige miljø, hvor lys og oplysning til daglig går hånd i hånd.
Fakta om Skjolds Plads
- Linjer: M3
- Indviet: i slutningen af september 2019
- Passagertal: 7.000 daglige passagerer i 2025
- Type: Underjordisk
- Elevatorer: To
Skjolds Plads
Metrostationen Skjolds Plads åbnede i september 2019 sammen med de øvrige 16 stationer på Cityringen.
Metrostationen ligger i Haraldsgade, hvor hovedtrappe, elevatorer og ovenlys er placeret på en midterrabat.
På arealet, hvor Sigurdsgade og Fafnersgade før løb ud i Haraldsgade, er der anlagt en ny plads med træer og bænke, der byder til ophold.
Hvis der udføres sporarbejde, kan du altid tage metrobus
Metroen er designet til at køre 24/7 - hele dagen og hele natten - men som alle andre jernbaner har metroen behov for løbende vedligehold af skinner, tog og signaler.
Ved større eller længerevarende ændringer i metrodriften indsætter vi metrobusser. Du kan på kortet se, hvor du kan fange metrobussen.
Planlæg din rejse
På Rejseplanen.dk kan du planlægge din rejse med Metroen, busser, tog og S-tog
Gå til RejseplanenLæs mere om Metroen til Sydhavnen og Valby
SydhavnslinjenMeget mere metro
Fremtiden har været førerløs siden 2002, hvor Københavns metro for første gang kunne sende passagerer afsted i de underjordiske tunneler i et tog uden fører. I hovedstaden bygger vi hele tiden mere metro, og i øjeblikket er vi i gang med at udvide metronettet med fem nye stationer i Sydhavn og to nye stationer i Nordhavn.
Metrobyggeri er store, komplekse projekter fyldt med spændende arkitektoniske, ingeniørmæssige og logistiske udfordringer.
Læs mere om, hvordan vi bygger metroLæs om, hvordan nye linjer bliver besluttet
Hvordan bliver nye linjer besluttet?Metroen har fire linjer
Klik på stationerne og få mere information
Metroen har fire linjer
Klik på kortet herunder og find info om stationerne