Billedgalleri: M4 Nordhavn er åben!

19. maj 2020

D. 28. marts åbnede den nye metrolinje M4 Nordhavn med otte stationer mellem København H og Orientkaj. Se og oplev M4 og de to nye stationer Nordhavn og Orientkaj her i galleriet.

Selvom åbningen af M4 foregik i al stilhed pga. Covid-19-krisen, skal I ikke snydes for en ordentlig præsentation af linjen. M4 tæller to helt nye stationer i Nordhavn og seks stationer mellem København H og Østerport,  hvor både M3 og M4-tog stopper, hvilket også betyder, at der nu er dobbelt så mange afgange på denne strækning. 

Her på siden kan du bl.a. klikke dig igennem en håndfuld billeder af de to nye stationer Nordhavn og Orientkaj.

Læs mere om M4

Rundvisning på Orientkaj og Nordhavn

Følg den stolte gudmor Anne Marie Helger, der inden selve åbningen fik lov at inspicere de to nye stationer, Nordhavn og Orientkaj. Helger er nemlig gudmor til Nordhavns-tunnelerne, som derfor er døbt ’Anne Marie-tunnelerne’. På sin rundtur er hun mildest talt begejstret for det syn, hun møder.

M4 – facts om linjen

  • M4 kører fra København H mod Østerport og fortsætter herfra til de to nye metrostationer Nordhavn og endestationen Orientkaj.


  • Når M4s tog ankommer til København H, kører toget ikke videre med passagerer, så hvis du skal videre rundt i M3 Cityringen, skal du skifte til et M3-tog.


  • M4 skaber dobbelt så mange afgange på den centrale strækning mellem København H og Østerport.


  • Nordhavn og Orientkaj metrostationer forventes tilsammen at få 9.000 daglige påstigere i 2025

 

M4 linjekort