Hvad sker der på byggepladsen de kommende år?

Her finder du tidsplanen for anlæggelsen af metrostationen Sluseholmen og de aktiviteter, der vil være på byggepladsen de kommende år. 

I de følgende film kan du gøre en af vores anlægsfolk fortælle om de enkelte byggefaser og de gener, der kan være forbundet med arbejdet.

Netop nu

Vi er i gang med at støbe indervægge og etager. Dette er en lang byggefase, der strækker sig frem til første halvdel af 2021.

2021

I anden halvdel af 2021 begynder vi på de elektriske installationer i stationsrummet, hvor vi trækker ledninger på alle etager. I løbet af året går vi også i gang med at opsætte vægbeklædning i stationsrummet. Indretningen af metrostationen omfatter blandt andet installation af kunst, da de nye metrostationer i Sydhavn alle er udsmykkede af forskellige kunstnere.

2022

I 2022 fortsætter indretningen af stationen under jorden. Vi gør også tunnelerne klar til, at vi i løbet af året kan lægge skinnerne til metrotogene.

2023

Indretningen af stationen fortsætter. 

I løbet af 2023 går indretningen af selve stationspladsen i gang. Her lægger vi fliser, opsætter bænke og planter træer. 

Det er også i 2023, at testkørslen af metrotogene begynder.

 

2024

I 2024 testkører vi fortsat togene, og alle systemer gennemgås. Det er også her, at vi bliver færdige med at anlægge stationspladsen.

Metrostationen Sluseholmen åbner i 2024.