Metroen fylder 20 år

Den 19. oktober 2022 er det præcis 20 år siden, at de første metrotog rullede ud på skinnerne, og de første passagerer kunne afprøve den banebrydende nye transportform i Danmark. Det var Hendes Majestæt Dronnning Marghrete og Prinsgemalen, der tog den første tur i de fuldautomatiske tog. Siden har mere end en millard passagerer rejst med Metroen.

Vi fejrer årsdagen med et kig tilbage på, hvordan Metroen blev til, hvordan den er vokset over årene og hvordan den har udviklet byen omkring sig.

Gå på opdagelse i tidslinjerne om byggeriet, beslutningerne og to årtier hvor Metroen har taget en fast plads i hverdagen hos Hovedstadens indbyggere.

Dronning & Hønse

20 år med førerløse tog under byen

For nogle føles det som et øjeblik, mens Metroen for andre altid har været her. Og selvom Metroen ligner sig selv, er der alligevel sket en del over de sidste to årtier, hvor Metroen har bragt byens borgere og besøgende frem og tilbage fra deres gøremål.

Se nogle nedslag i tidslinjen herunder. (swipe eller klik til højre for flere nedslag)

metro i drift
19. oktober 2002

Metroen indvies

Dronning Margrethe II af Danmark kører den første tur med Metroen. Og det er der mange andre, som også gør. Togene er propfyldte på indvielsesdagen, hvor 20.000 passager prøver den nye Metro af.

2002

Men der er mere på vej

Ved indvielsen kan 19 tog indsættes på strækningen M1 Nørreport- Vestamager og M2 Nørreport – Lergravsparken. Det er blot første etape af Metroen. På fællesstrækningen kan den tages hvert 6. minut i hver retning.

29. maj 2003

Frederiksberg bliver koblet på

Begge linjer forlænges til Frederiksberg over Forum. Etape 2a, som udvidelsen kaldes, indvies af Dronning Margrethe II, som dermed igen har første parket til Metroens udvidelse.

2003

Vanløse bliver endestation

To måneder før tid fortsætter begge linjer fra Frederiksberg over Solbjerg (nu Fasanvej) og Lindevang til Vanløse. De bliver bygget på samme linje som en nedlagt gren af Frederikssundsbanen.

2003

20 millioner kørte med Metroen

Metroen har 20 millioner passagerer i løbet af 2003, som er det første hele år med metrodrift i Hovedstaden.

2003

Hvert 3. minut

Metroen kører nu hvert 6. minut i hver retning. Det betyder, at der ankommer og afgår et tog i hver retning hvert 3. minut på fællesstrækningen.

2004

Flintholm åbner

Med åbningen af Flintholm Station forbindes Metroen med to S-togslinjer og en række buslinjer, hvilket skaber et nyt trafikalt knudepunkt på Frederiksberg.

2004

Ørestaden har vokseværk

Første beboere flytter ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord og Field's åbner i Ørestad City. I årene efter følger DR Byen, Ørestad Gymnasium, flere boliger i Ørestad Syd og Nord, bibliotek, skole og i 2016 Royal Arena.

2006

Hvert andet minut i myldretiden

I den faste køreplan for Metroen er der nu tog i hver retning hvert andet minut på fællesstrækningen.

2007

Nye uniformer

Metro Stewards smider den lange grå frakke og hopper i den nye friske uniform, du kender fra i dag.

28. september 2007

Metro direkte til Lufthavnen

Fra Lergravsparken fortsætter Metroen nu over Øresund, Amager Strand, Femøren, Kastrup til Lufthavnen. Kronprins Frederik indvier den direkte forbindelse mellem skinner og vinger.

2009

Kulturen flytter ind i Metroen

Det er oplagt at komme til kulturen ved at køre med Metroen. Men kulturen flytter også ind i Metroen. DJ’s og musikentusiaster kan fx kombinere togturen med en fest under den årlige Strøm Festival.

2008

Passagertallet stiger

I det følgende år kører næsten 47 millioner passagerer med Metroen.

2008

Metroen kåres til verdens bedste

Branchefolk fra metroer verden over kårer Københavns Metro til verdens bedste underjordiske jernbane, fordi den kører stabilt, har høj passagertilfredshed, høj sikkerhed og hurtigt har fået kørt den nye strækning til Københavns Lufthavn ind i systemet.

2009

Metroen går i døgndrift

Hidtil har metroen kørt hele natten efter torsdag, fredag og lørdag. Det har dog hele tiden været meningen, at metroen skulle have døgndrift, og nu bliver det en realitet.

2011

Gadebilledet får Byens Hegn

Metroens byggepladser står bag massive grønne hegn. De er markante i sig selv, men fra 2011 bliver de stillet til rådighed for kunst, formidling, byrumsmøbler og andre sjove tiltag, som gør det rart at færdes omkring byggeriet.

Byens Hegn
19. oktober 2012

Metroens 10 års fødselsdag

Et skarpt hjørne bliver fejret, mens passagertallet fortsætter med at vokse. Det når op 54 millioner i 2012.

2015

Perrondøre over jorden

Alle de overjordiske stationer får monteret perrondøre og perronafskærmning. Det betyder også et farvel til mange forsinkelser, som skyldes fejlmeldinger om personer på skinnerne.

29. september 2019

M3 Cityringen indvies

Det er en samtidig åbning af 17 nye stationer. Metroen kører nu også over København H-Rådhuspladsen-Gammel Strand-Kgs. Nytorv-Marmorkirken-Østerport-Trianglen-Poul Henningsens Plads-Vibenshus Runddel-Skjolds Plads-Nørrebro-Nørrebros Runddel-Nuuks Plads-Aksel Møllers Have-Frederiksberg-Frederiksberg Allé-Enghave Plads-København H.

2019

Toppunkt og Coronabølgedal

Hele 78,8 mio. passagerer rejste med Metroen i 2019. Det er endnu ikke overgået – især på grund af Corona. Året efter rejste blot 63 mio. med Metroen. Men passagertallet stiger igen.

28. marts 2020

Den blå linje til Orientkaj

Strækningen Østerport – Nordhavn – Orientkaj åbner, og der begynder at køre direkte tog mellem København H og Orientkaj på den blå linje M4. Se video ud gennem forruden fra Kbh H til Orientkaj

2021

De fleste rejser fra en metrostation

Efter Cityringens åbning ligger ni Metrostationer, øverst på top ti-listen over de mest benyttede stationer i Danmark. Det drejer sig om København H, Nørreport, Kongens Nytorv, Frederiksberg, Østerport, Københavns Lufthavn, Vanløse, Nørrebro og Flintholm. Først på tiendepladsen finder vi Valby St., som nu er den største station uden mulighed for at skifte til Metroen.

2022

Den første milliard

Tæt på årsskiftet kørte passager nummer 1. milliard med Metroen. Vi forventer, at den næste milliard bliver rundet indenfor de kommende syv år – altså væsentligt hurtigere end den første.

2022

Tour de France og passagerrekord

En af verdens største sportsbegivenheder lokker hele Hovedstaden ud på gaderne – og ned i Metroen. 569.000 af dem er med til at sætte en ny passagerrekord for ét døgn.

Interview med Metroens ejere og ledelse

I de følgende videoer kan du se interview med Metroens nuværende og tidligere administrerende direktør,  bestyrelsesformanden og repræsentanter fra to af Metroens tre ejere, nemlig Frederiksbergs borgmester og Københavns Overborgmester. 

 

Metro byggeri

Tidslinje for metrobyggeriet

Megaprojekter under byen

Metroprojekter er enorme og langstrakte anlægsarbejder, der sætter sine præg på byen, mens byggeriet står på. Se herunder, hvordan metrobyggeriet er skredet frem siden starten i 90'erne.

1996

Unik mulighed for arkæologer

Når man kommer dybt i jorden, kigger fortiden frem. Arkæologer gjorde store fund under byggeriet af Metroen.

1997

Første spadestik

Den 21. august tages det første spadestik ved Metroens kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter på Vestamager. Forneden ses de færdige bygninger.

1997

Byggeri på strækningen

Jordarbejde sættes i gang ved Stadsgraven og første tunnelskakt etableres ved Havnegade.

1997

Liva og Betty ankommer

Tunnelboremaskinerne ankommer begge fra Frankrig med en måned mellemrum. De bliver opkaldt efter Liva Weel og Betty Nansen.

1998

Borearbejdet går i gang

Liva og Betty begynder at grave tunnelen mellem Islands Brygge og Stadsgraven.

1998

Boremaskinerne bryder igennem ved Stadsgraven

Milepælen bliver fejret med mange våde laksko til følge.

1998

Boremaskinerne flytter

Efter færdiggørelsen af tunnelen mellem Islands Brygge og Stadsgraven bliver Liva og Betty flyttet til Havnegade, hvor de borer videre mod Lergravsparken.

1998

Arbejde på tunnelstationer

Der arbejdes nu på alle ni tunnelstationer. Stationsrum, teknikrum, serviceadgange via tunnelskakte og nødudgange.

1998

Tunnelvandring

Københavnerne inviteres til ”åben tunnel” og får lov til at gå i de færdige tunneler mellem Islands Brygge og forgreningen ved Stadsgraven

1998

Byggeriet af højbanen på Amager er i fuld gang

Udenfor tunnelerne skrider arbejdet med at forbinde Vestamager med Islands Brygge frem.

1998

Skinner i tunnelerne

Begge spor er på dette tidspunkt blevet lagt mellem Vestamager St. og Islands Brygge St.

1999

Det første tog ankommer til Vestamager

Toget kommer kort tid efter på arbejde i testkørsler på depotområdet.

1999

Borearbejdet på Amager er afsluttet

Boremaskinerne har nået enden af strækningen fra Havnegade til Lergravsparken, og bliver flyttet tilbage til Havnegade.

2000

Tunnelmaskinerne peger den anden vej

Tunnelboremaskinerne bliver igen sat i gang fra Havnegade. Denne gang graver de mod Nørreport og Frederiksberg.

2001

Tunnelerne er færdige

I februar når Liva som den sidste af de to tunnelboremaskiner til vejs ende på Frederiksberg. Hermed er alle tunneldelene til den nye Metro udgravet.

2001

Sporene er lagt i alle tunnelerne

Sporarbejdet under jorden afsluttes efter skinnerne nu er lagt fra både Vestamager og Lergravsparken til Frederiksberg.

2001

Første tog i tunnelerne

De første togsæt begynder prøvekørsler i tunnelerne. I løbet af det kommende år kører de mere end 100.000 kilometer under test.

2002

Finpudsninger før åbningen

Metrosøjlerne rejses foran stationerne, og de sidste detaljer kommer på plads, inden Metroen kan indvies den 19. oktober 2002.

2006

Metroen bygges videre mod lufthavnen

Fra Lergravsparken og ud til Lufthavnen bygges Metroen som en højbane.

2011

Gravearbejdet til Cityringen går i gang

De første maskiner går i jorden ved Nørrebroparken Et kig ind på tunnelarbejdspladsen

2013

Fire stærke kvinder graver tunnelerne

Under byggeriet af M1 og M2 blev der brugt to tunnelboremaskiner. Til Cityringen er der undervejs brug for fire. De hedder Eva, Minerva, Nora, og Tria. Senere kommer deres søstre Alice og Frida på arbejde på Nordhavnslinjen M4, mens Inge og Olivia graver tunnelerne til Sydhavn.

2013

I den rigtige rækkefølge

Tunnelchef Simon Taylor tager dig igennem rækkefølgen af tunnelboringerne.

2013

Minerva bliver samlet under Nørrebroparken.

2014

Kontrolcentret bygges i Vasbygade

Bygningerne, der skal huse Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter bliver bygget på Vasbygade som nabo til DSBs store rangerterræn ved Otto Busses Vej.

2014

Marcipanbombe på Rådhuspladsen

Det er ikke kun tunnelboremaskiner og gravemaskiner, der har skabt fundamentet til metroen. Bomber har også været et af redskaberne.

2015

Eva og Minerva når frem til Hovedbanegården

Her kan du se den varme velkomst, de fik.

2016

Skinnearbejdet går i gang i tunnelerne

Teknikansvarlig på Cityringens sporsystem, Martin Jonassen forklarer, hvordan vi lagde skinner i tunnelerne

2016

Trapper til toget

Uanset hvor fascinerende tunnelarbejdet er, så er en Metro intet værd, hvis man ikke kan komme ned til den. I 2016 blev den første af de nye hovedtrapper til Cityringen støbt på Nørrebros Runddel.

2017

Afgrening vokser frem

Allerede inden Cityringen står færdig, bliver der arbejdet hårdt for at koble Nordhavn og Sydhavn på metronettet med linjen M4. Her er højbanen ud på Nordhavn ved at blive bygget.

2017

Metro under Middelalderbyen

Da Metroen skulle under den ældste del af København ventede der borebisserne en række helt særlige udfordringer. Da de var overstået var der kun et kort slutspurt tilbage, inden tunnelringen var sluttet.

2017

Perrondøre på stationerne

Perrondørene skaber tryghed og medvirker til at togene kan køre til tiden

2018

Hegnet forsvinder på Kongens Nytorv

Brolæggere satte ca. 900.000 brosten i det rette mønster, og 80 lindetræer blev plantet om Krinsen, efter hegnet blev taget ned og Kongens Nytorv igen kunne tage imod byens borgere efter mange år bag byggepladshegn.

2019

Lang og grundig generalprøve

Hele systemet skal gennemtestes, og dem, der skal drive det, skal have rutinerne på rygraden, inden de første passagerer kommer i togene. Derfor er der gang i en grundig generalprøve op til åbningen af Cityringen.

2021

Sidste detaljer på Østerport

Cityringen kørte. Men på Østerport St. fortsatte arbejdet med at gøre det nye knudepunkt klar til at flette med en ny linje. Stationsarbejdet – bl.a. etableringen af en ny gangtunnel - fortsatte frem til sommeren 2021.

Netop nu er der idefasehøring om de to mulige linjeføringer, der er i spil til den kommende Metrolinje M5.

Mulig udvidelse med M5
metrostation

Mere Metro i fremtiden

Metroen har nået mange milepæle. Og der flere på vej.

Vi er gået ind i de senere faser af byggeriet på M4 Sydhavn, der åbner i 2024.

M4 til Sydhavn

Tidslinje

Beslutninger, der gav os Metroen

Metrobyggerierne er ikke kun stor ingeniørkunst og store anlægsbyggerier. Det er også store beslutninger indgået mellem flere parter. Se i tidslinjen herunder en oversigt over de største milepæle i lovgivning og kontraktindgåelser.

Billede af underskrift
1989

Hovedstaden – hvad vil vi med den?

Metroen, som vi kender den i dag, udspringer af dette spørgsmål. For svarene rummede løsninger som Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik. Det sidste finansieret af oprettelsen af en ny bydel – Ørestaden.

24. juni 1992

Ørestadsselskabet oprettes

Ørestadsselskabet stiftes og får til opgave at undersøge, hvilken trafikløsning bedst løser de udfordringer som Hovedstaden står overfor. Sporvogne, letbane og metro bliver alle undersøgt.

1994

Metroløsning vedtages

Det bliver vedtaget at bygge en metro i København. Metroen skal være førerløs. I den centrale del af København skal den køre under jorden, mens den på dele af strækningen skal betjenes stationer over jorden.

1996

Indkøb af tunnel og tog

Parterne bag Metroen godkender købet af en tunnelløsning og tog til den kommende Metro.

December 2005

Cityringen besluttes

Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune tiltræder beslutter at anlægge Cityringen. Beslutningen gøres senere til lov i 2007 med ”Lov om en Cityring”.

2007

Ét selskab bliver til to

Ørestadsselskabet bliver opdelt i Metroselskabet og By & Havn. Metroselskabet skal projektere og anlægge en Cityring, færdiggøre metroens 3. etape til lufthavnen, samt stå for drift og vedligehold af den samlede metro.

27. maj 2013

Afgrening til Nordhavnen

Orientkaj kommer på kortet som endestation for en udvidelse af Metroen til Nordhavn i ”Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S”

18. februar 2015

M4 til Sydhavnen vedtages

18. februar 2015 vedtager Folketinget at Cityringen skal have en afgrening til Sydhavnen. Det sker med ”Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Afgrening fra Cityringen til Sydhavnen).

Dyk ned i Metroens koncept

Da Metroen åbnede i 2002, var den føreløse teknologi banebrydende. Og de dybe stationers udformning, hvor brugerne har overblik over hele vejen fra gadeplan til perron - og hvor solens stråler kan nå helt til bunden af stationsrummet - har vakt international opsigt.

Trianglen foto

Klik dig igennem nogle nedslag i københavnerhistorien i billedhjulet nedenfor

Metroen forvandler byen

Når en bydel får en metrostation, betyder det ikke kun et stort løft til den offentlige transport og adgangen til resten af byen. Ofte skaber Metroen nye byrum eller forvandler dem, der var i forvejen.