Gangstien til linje F lukker til juli

31. maj 2022

Gangsti lukker til juli

 I løbet af sommeren rydder vi et større område på Ny Ellebjerg. Her skal vi anlægge det fælles omstigningsområde, der vil gøre det lettere at skifte mellem metro, S-tog og regionaltog.

I den forbindelse bliver byggepladsen udvidet, så gangstien hen til S-togsperronen for linje F bliver lukket. Det sker i løbet af juli måned. Du skal i stedet benytte stibroen i den vestlige del af stationen, når du vil med linje F.  

I løbet af 2023 genopfører vi også S-togsperronen for linje F, der blev flyttet længere vestpå inden metrobyggeriet.