Miljøkonsekvensvurdering af mulig metrolinje

Metroselskabet har foretaget en vurdering af miljøkonsekvenser i forbindelse med den mulige nye metrolinje M5. 

Miljøkonsekvensvurderingen (MKV) er en vurdering af projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfase.

Se den komprimerede online version af MKVen


Samfundsøkonomisk analyse af M5

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen (MKV) af M5, er der også blevet udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af de mulige metroløsninger, dvs. en struktureret analyse af, hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser er af at anlægge linjen.

I analysen er der set på to forskellige linjeføringer: Østerport - Lynetteholm og København H – Østerport, som i MKV’en kaldes hhv. nordlig og sydlig løsning.

Hent MKV, bilagsrapport og faktaark om M5
Billede af metrotog og børnefamilie
borerig

Frem til foråret 2025 udfører Metroselskabet en række forundersøgelser i forbindelse med den mulige kommende M5-metrolinje. Undersøgelserne har til formål at klarlægge geologiske forhold og grundvandsforhold omkring de områder, hvor de kommende stationer, skakte og tunneler forventes placeret, hvis linjen godkendes.  

Forundersøgelser til M5
Processen

MKV-proces

  • I 2023 besluttede Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten v/ Transportministeriet at Metroselskabet skulle foretage en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af den mulige nye metrolinje M5.
  • Den 4. juni 2024 forelå resultatet af det arbejde, og den 20. juni sendte Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune MKVen sendes i høring fra 1. august til 26. september 2024, hvor der blev afholdt to borgermøder. 
  • I høringsperioden blev der afgivet 811 høringssvar til projektet.
  • Siden afslutningen på høringen er der igangsat to supplerende miljøkonsekvensvurderinger
  • Alle høringssvar samles derefter i en hvidbog, som Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune forventes at behandle i midten af 2025. 

Metrolinje M5 er en ny selvstændig metrolinje med op til 10 stationer, der anlægges fra enten syd eller nord. 

Linjen går mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport via Islands Brygge, Amagerbrogade, Refshaleøen og Lynetteholm og Østerport. 

I miljøkonsekvensvurderingen undersøges en sydlig løsning med anlæg af syv stationer i første fase og tre stationer i anden fase samt en nordlig løsning med tre stationer og mulighed for senere videreførelse af linjen.

Derudover udarbejdes der en perspektivundersøgelse af muligheden for at lukke ringen med en metrostrækning fra København H til Østerport.

M5 inkl varianter
Børn på m,etroperron

Lang idefasehøring om mere metro

Før miljøkonsekvensvurderingen blev sat i gang,  afholdt Københavns Kommune i efteråret 2022 en otte uger lang idefasehøring for den mulige metrolinje, M5

I idefasehøringen blev to forslag til udformningen af metrolinjen præsenteret.

Forslagene bygger på, at et politisk flertal i Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation har ønsket en løsning for, hvordan en ny metrolinje kan understøtte byudviklingen i de nye områder på Refshaleøen, Lynetteholm samt Kløverparken. Den nye metrolinje skal samtidig afhjælpe de trængselsproblemer, der allerede i dag præger trafikken mellem Amager og det øvrige København.

Supplerende undersøgelse

Som opfølgning på idefasehøringen blev der i udredningsfasen  udarbejdet et tillægsnotat (supplement til forundersøgelsen). Notatet kommer bl.a. ind på en ny løsning, hvor større dele af Amager stationsbetjenes end i tidligere undersøgelser.

Forundersøgelse af metrolinjer

Forud for idefasehøringen blev Metroselskabet  bedt om at undersøge mulige metrolinjer, der kunne binde Lynetteholm  sammen med resten af byen på en bæredygtig måde. Forundersøgelsen blev afsluttet efter godt halvandet års analyser, og de nye linjeføringsforslag, der indgår i idefasehøringen, er baseret på disse.

Resultaterne kan læses i Metrobetjening til Lynetteholm resumerapport eller i selve udredningsrapporten samt bilaget med tekniske tegninger for en mere udførlig beskrivelse.

Hvordan bliver nye linjer besluttet?
Foto af station fra omstigningsområdet