Vi anlægger stationspladsen over jorden

Ny cykelsti, fortov og busholdepladser
Hen over efteråret fortsætter arbejdet med at anlægge fortov og cykelsti langs metrostationen mellem vendepladsen og Gammel Køge Landevej.  Senere vil bedene på stationspladsen også blive beplantet. 

En levende plads
Stationspladsen bliver både transitplads for rigtig mange passagerer, samtidig med at den skal fungere som udeareal for lokalområdet, herunder studerende ved NEXT Sukkertoppen og kvarterets børn og unge. Området byder på områder, hvor man f.eks. kan vente på toget eller tage ophold i frokostpausen - men også aktive tilbud i form af ”aktivitetsøer”, som inviterer til sport og leg.

Stationspladsen på København Syd