Natarbejde på København Syd i februar og marts

19-02-2025

I forbindelse med byggeriet af nye perroner til Øresundstogene på København Syd, skal vi i den kommende tid udføre en række arbejder, som er tæt på sporene. Af sikkerhedsgrunde er det nødvendigt at udføre arbejdet, når sporene kan lukkes, så derfor foregår arbejdet om natten. 

Natarbejde i uge 9
I uge 9 skal vi arbejde med perronelementer og skærmvægge ved Øresundssporene og København-Ringsted-banen samt gøre klar til den nye trappe fra Gammel Køge Landevej og ned til de nye Øresundsperroner. Arbejdet foregår fra onsdag den 26. februar kl. 00.50 og frem til mandag den 3. marts kl. 06.00. 

Arbejdet vil periodevis være støjende. 

Natarbejde i uge 11
I uge 11 fortsætter arbejdet med skærmvægge og perronelementer ved Øresundssporene og København-Ringsted-banen, ligesom vi skal montere den nye trappe fra Gammel Køge Landevej til de nye Øresundsperroner. Arbejdet foregår fra fredag den 14. marts kl. 22.00 og frem til mandag den 17. marts kl. 06.00. 

Arbejdet vil periodevis være støjende.

Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte os på nabo@m.dk eller 72 30 20 20.