ESDH-ansvarlig med udviklerkompetencer
Vil du være med til at sikre fundamentet for vedligeholdelsen af vores metro?
Det er os, der sørger for, at mere end 2 millioner passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i hovedstaden. Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag. Læs mere på m.dk og dinletbane.dk.
I vores afdeling arbejder vi med Application Lifecycle Management og har ansvaret for både udvikling, drift og vedligeholdelse af applikationer. Vi søger en dedikeret ESDH-ansvarlig, som også har udviklerkompetencer, til at vedligeholde og udvikle vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, ProjectWise. Systemet er centralt i både konstruktionen og vedligeholdelsen af M1- og M2-metrolinjerne.
Udover ProjectWise arbejder vi med flere mindre egenudviklede komponenter, og vi er i gang med at implementere en mere agil udviklingsmetode. Vi ser frem til, at du bidrager med dine idéer og perspektiver i denne spændende udviklingsrejse.
Dine primære arbejdsopgaver
Som ESDH-ansvarlig vil du være involveret i både drift og udvikling af ProjectWise samt egne applikationer. Dine primære opgaver vil være:
- Support og vedligeholdelse af ProjectWise
- Dokumentation for at sikre kvalitet og vedligeholdelse
- Design, udvikling og test af nye komponenter
- Kravhåndtering i samarbejde med forretningen, herunder workshops og dialoger
Du får en bred rolle, hvor du både arbejder med drift og udvikling i et dynamisk og datadrevet miljø, hvor du vil komme til at gøre en forskel, og hvor du med din grundige oplæring vil komme rigtig godt fra start.
Hvad vi forventer af dig
Vi søger en kollega, der har:
- Erfaring med IT-drift og udvikling, gerne fra en lignende stilling
- Erfaring med at arbejde i projekter og samarbejde på tværs af teams
- En nysgerrig og positiv attitude samt evne til at lære nye teknologier
Måske du også har erfaring med:
- ProjectWise eller Mezzoteam
- Microstation/Autodesk
- Teknologier såsom MS SQL, Windows Server, PowerShell, Python, og C#/Visual Studio
Vi tilbyder
Et spændende og udviklende job i et dynamisk miljø med højt tempo og udfordringer. Du vil være en del af et engageret team i Digitalisering og IT-enheden og få fleksible ansættelsesvilkår, der giver plads til både faglig udvikling og work-life balance.
For mere information om jobbet kan du kontakte Teamchef Andreas Utzon-Frank på auf@m.dk.
Er du klar til at gøre en forskel?
Så send os din ansøgning og bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab, der sammen arbejder på at udvikle og forbedre hovedstadens kollektive transport.