Metroselskabet lukker en række elevatorer mellem Øresund og Kastrup på metrolinjen M2

22. januar 2025

Ved et serviceeftersyn af elevatorerne på M2- har teknikere i sidste uge konstateret, at flere elevatorer på en del af strækningen skal repareres. Det betyder, at elevatorerne lukkes ned i en periode og ikke er i drift.

Vi beklager den uhensigtsmæssige situation over for dem, som bruger elevatorerne dagligt på de pågældende stationer. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få elevatorerne op at køre igen hurtigst muligt, men vi har desværre ikke en konkret tidshorisont lige nu. Mens arbejdet står på, kan de berørte kunder gøre brug af rejsegarantien”, siger Mads Thostrup, chef for Drift og Vedligehold i Metroselskabet.

Følgende elevatorer er pt. lukket for drift:

  • Samtlige tre elevatorer på Kastrup Station
  • Elevatoren på Amager Strand Station
  • Elevatoren på Øresund Station

Dermed er det desværre ikke muligt at benytte elevator på de nævnte stationer. 

Der er udstedt rejsegaranti for berørte kunder. Det betyder, at man kan tage en taxa til eller fra nærmeste metrostation, hvis man er gangbesværet, kørestolsbruger eller medbringer barnevogn, og derfor ikke kan få adgang til Metroen, fordi stationens elevator er ude af drift.

Som passager kan du læse mere om rejsegarantien her eller kontakte kundeservice på tlf: 70151615.

Som passager kan du følge med på Rejseplanen.dk samt m.dk.