Himmelrummet i stationsrummet på Ny Ellebjerg
7. november 2022For nylig blev det 4,4 meter høje astronomiske ur af Henrik Plenge Jakobsen løftet på plads og monteret på Ny Ellebjerg. Værket hedder ’Stella Nova’ og er ét af de kunstværker, som du kan opleve på de nye metrostationer, når M4 til Sydhavn åbner i 2024.
En hilsen fra verdensrummet
Stationens vægge bliver beklædt i blå nuancer – fra en lys himmelblå i toppen til en dyb og mystisk midnatsblå i bunden.
’Stella Nova’ bringer himmelrummet ned til dig, for på den smukke midnatsblå baggrund, viser uret et præcist billede af flere af himmellegemernes aktuelle position over Ny Ellebjerg. Så når du fra 2024 stiger på metroen på Ny Ellebjerg får du en hilsen fra verdensrummet med på rejsen.
Kunstneren fortæller
Du kan høre kunstneren Henrik Plenge Jakobsen fortælle meget mere om værket her og nyde de flotte billeder af det astronomiske ur her nedenfor.
Efter at uret er monteret, er det dækket til, så det ikke kommer til skade under det videre arbejde med at indrette stationen under jorden.