Året der gik på Mozarts Plads
19. december 2022Inden længe bliver 2022 til 2023 – og det er en god anledning til at se tilbage på nogle af de store milepæle, vi har nået på metrobyggeriet på Enghave Brygge i det forgangne år.
Rå beton fra årets start
På Mozarts Plads startede året med masser af rå beton i stationsrummet, mens vi gjorde klar til støbning af stationstaget og trapperne i årets første måneder, som du kan se på billederne nedenfor. Skinnerne var allerede tidligt på året på plads i tunnelrørene, og hen over foråret begyndte en masse af den teknik, der skal til at drive metroen at flytte ind på stationen – både i de rum, som man ikke ser som passager i metroen, og på selve stationen og i tunnelerne. Kabler, ventilation, IT og meget andet fandt vej til Mozarts Plads.
Stationsrummet tager form
Hen over sommeren gjorde vi også stationsrummet klar til den vægbeklædning, som vil pryde stationen. Sammen med den lokale kunstner Christian Schmidt-Rasmussens kunstværk på stationen vil vægbeklædningen udgøre stationens visuelle udtryk for de mange passagerer fra 2024.
Farvel til tårnkranen – og goddag til nyt gulv
I efteråret kunne vi sige farvel til den tårnkran, som løbende gennem byggeriet har lavet utallige løft op og ned af stationsrummet og rundt på arbejdspladsen. Til gengæld kunne vi også i efteråret sige goddag til gulvbelægningen, som begyndte at komme på plads på Mozarts Plads.
Hen over vinteren er vi fortsat med at indrette stationen under jorden med blandt andet de elektriske installationer, der skal til, for at få metroen til at køre.
Her nedenfor kan du se en række billeder fra året der gik på Mozarts Plads – vi fortsætter ufortrødent i 2023.
Mozarts Plads - januar 2022
Mozarts Plads - januar 2022
Mozarts Plads - februar 2022
Mozarts Plads - februar 2022
Mozarts Plads - marts 2022
Mozarts Plads - april 2022
Mozarts Plads - arpil 2022
Mozarts Plads - april 2022
Mozarts Plads - oktober 2022
Mozarts Plads - december 2022