
Tag Metroen til forfriskende dukkerter i byens havnebade
Tip! Download appen KBH Havn og få mere information om vejr, vand og vind, inden du hopper i baljen.
Havnebadet Islands Brygge
Står du af Metroen på Islands Brygge, har du kun ti minutters gåtur til byens største havnebad, der indeholder både svømmebassiner, børnebassiner samt et bassin til udspring fra 1, 3 og 5 meter.
Få pulsen op i det 75 meter lange motionsbassin, lav bomber fra udspringsplatformene eller lad de små plaske rundt i børnebassinet, der er 30 cm dybt i den laveste ende. Der er toiletter på kajen. Havnebadet er åbent hele året rundt – med opsyn af livreddere i sommerperioden.

Havnebadet Islands Brygge
Havnebadet Fisketorvet
Lige ved siden af shoppingcentret Fisketorvet og blot fem minutters gang fra Havneholmen metrostation ligger endnu en gylden mulighed for en kold dukkert i Havnebadet Fisketorvet.
Her har du tre adskilte bassiner at vælge imellem: Et 50 meter langt motionsbassin, et udspringsbassin med 1, 2 og 3 meter vippe samt et 70 cm dybt børnebassin. Havnebadet har livreddere til at holde et vågent øje hele sommeren.

Havnebadet Fisketorvet
Havnebadet Sluseholmen
I Sydhavnen venter en særlig badeoplevelse tæt på metrostation Sluseholmen. Det lagunelignende havnebad er inspireret af koralrevet og etableret på flydende pontoner. Det byder på fire forskellige bassiner: et børnebassin med 30 cm dybt vand, et ungdomsbassin på 110 cm dybde samt to bassiner til motion og udspring.Havnebadet er bemandet med livredder i sommerperioden.
Fra metrostationen er der heller ikke langt til de to mindre badezoner Vandtrappen og Halfdansgade, hvis du mere er til en hurtig dukkert.

Havnebadet Sluseholmen
Badezone Havnegade
Står du af Metroen på Kongens Nytorv, er der også mulighed for at bade, selvom du er midt i Indre By. Her finder du nemlig Badezone Havnegade med et lille bassin på 4 x 6 meter.
Der er ikke plads til de helt store svømmetag, men en lille dukkert med udsigt til Inderhavnsbroen. Badezonen er åbent hele året rundt, og badning er på eget ansvar.

Badezone Havnegade
Sandkaj Badezone
Oplev den skønne stemning på promenaden i det nye Nordhavnkvarter, hvor du kan bade hele året rundt. Badezonen er afgrænset af flydespærrer og byder på en lille springplatform samt to svømmebaner på 60 meter.
Der er også en lille dyppezone med justerbar bund på 60 cm, 90 cm og 120 cm, som er velegnet til børn – og til vinterbadere. Badning er på eget ansvar.

Sandkaj Badezone
Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Anders Hemmingsen: ”Her er skæve huse, vild natur og en ro, man ikke forventer at finde i København"
Mit København: For Anders Hemmingsen er København et sprudlende virvar af cyklister, Wolt-bude og turister, men også små hemmelige perler, hvor du kan finde ro og vild natur. Foto: Morten Frøslev

Guide: Nyd forårsolen og få fede oplevelser under åben himmel
København springer ud og åbner sig op, så du kan nyde masser af magiske oplevelser i det fri. Vi har fundet sommerens bedste tæt på Metroen.

Jesper Binzer: ”At tøffe rundt i kanalerne, hoppe i vandet og drikke dåseøl er eddermame fedt”
Mit København: Rockstjernen fra D-A-D elsker stemningen ved kanalerne og små hyggelige steder i byen, men ender oftest sammen med gode venner på hans lokale kaffebar på Amager. Oplev det bedste af København med Jesper Binzer.