Festivalguide: København er fuld af musikoplevelser, hvor du kan tage Metroen lige til døren

Oprettet: 3. juni 2025Læsetid: 4 min.
Endelig er det sommer, og i København er der lagt op til en festivalsommer for fuld udblæsning. Glem alt om mudder og varme telte, og nyd de mange fede – og anderledes – musikoplevelser i byen.

SV-festival i Sydhavnen

Er du ikke så meget til overfyldte festivalpladser, vil du elske Sydhavnens lokale SV-festival, som sætter gang i musikfesten på lokale spillesteder, caféer, skoler, torve, gader og kajkanter.

SV-festival varer en hel uge og har som noget nyt i år skabt et festivalcenter på Karens Minde Kulturhus, hvor du fredag 6. juni og lørdag 7. juni kan opleve et intenst program. 

Der er fri entré til alle koncerter, så glæd dig til at komme ud i Sydhavnen og opleve masser af nyt og spændende musik – Metroen tager dig direkte til Mozarts Plads i hjertet af Sydhavn. 

Se programmet her

ENGAGE Festival på Kastellet

I juni kommer Kastellet igen til at summe og liv og musik, når ENGAGE Festival inviterer til to dage med musik, fest og fællesskab. Tager du Metroen til Marmorkirken, er du næsten.

Festivalen løber af stablen fredag 13. og lørdag den 14. juni i de unikke historiske rammer, hvor du kan opleve store kunstnere og spændende upcoming navne fra den danske musikscene som Østen, Hugorm, Aphaca, Barselona og Ella Augusta.

Bag festivalen står Veteranfonden, så alt overskud går til at give Danmarks veteraner bedre vilkår.

Se programmet her

AiaSound på Amager

AiaSound her Københavns helt egen festival på Tiøren, et smukt naturområde med græs, sand og vand – kun 10 min væk fra Københavns pulserende kerne.

Tager du Metroen til Femøren, er der kun to minutters gang til indgangen, og så venter der to dage med god energi, ikoniske hits og elektroniske beats.

Du kan blandt andet møde internationale artister Wizkid, Ferg og Skepta samt danske kunstnere som Morten og Sivas.

Se programmet

Syd for Solen i Valbyparken

Nyd tre sommerdage i København med sol, venner og masser af god musik. Igen i år rammer Syd for Solen Valbyparken, hvor du hver dag får et nyt line-up i international klasse.

Blandt hovednavnene er Chappell Roan, Sam Fender og Queens of the Stone Age, Peter Sommer og Zar Paulo.

Fra Mozarts Plads er der kun en kort gåtur til festivalpladsen, hvor du kan lade sig opsluge af den gode stemning, nyde musikken og festen – og tage Metroen hjem igen.

Se programmet

Mozarts Plads
20 min.

Syd for Solen 7.-9. august 2025

Foto: Niall LeaSam Fender er hovednavnet på Syd for Solen fredag 8. august

UHØRT Festival på Vesterbro

Vil du gerne høre noget musik, du aldrig har hørt før? Så skal du tage til UHØRT Festival på stenbroen på Enghavevej, hvor 42 spritnye danske navne indtager scenerne.

UHØRT har fokus på den allernyeste musik, som står til at bryde igennem på den danske musikscene. Da UHØRT blev afholdt første gang i 2013, var det blandt andet med The Minds of 99 og Baby In Vain på programmet.

Og det bedste af det hele? Du tager bare Metroen til Enghave Plads, så er du der næsten.

Se programmet