Statens Kunstfond har udpeget de fem kunstnere, der har skabt kunsten til de fem metrostationer.
Kunstværkerne er hver især skabt til den enkelte station, men har et fælles tema, der reflekterer over tid og rum, geologi og vand. Projektet har fået økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond, Villum Fonden samt Statens Kunstfond.
Kigger du op, mens du bevæger dig ned ad rulletrapperne på Havneholmen, kan du godt blive en smule rundtosset. Det sædvanlige metrostationsinventar som informationsskærme, siddebænke, skraldespande og rejsekortstandere hænger både ned fra loftet og stikker ud fra væggene.
”Vi har forestillet os, at Metroselskabet skruede op for hastigheden på togene, så man i virkeligheden begyndte at rejse med lysets hastighed. Og det medfører nogle forandringer af rummet på stationerne, hvis man rejser så hurtigt," forklarer Rasmus Nielsen, der er en af de tre kunstnere i Superflex og fortsætter:
"Rummet begynder at krumme, tyngdekraften ændrer sig, og siddebænkene, tavlerne og skraldespandene begynder at befolke væggene og loftet.”
Nede på perronen har stationen også flere ure, hvor viserne er gået amok og lever deres eget liv, for at understrege, at kunsten på stationen er afvigende i både tid og rum.

Metroselskabet har hele tiden sagt, at vi bare skulle fyre den af. På nogle punkter var de faktisk vildere, end vi var – det plejer at være omvendt.

Glimt af science fiction
Det er ikke første gang, Superflex vender tingene på hovedet. Kunstnergruppen er mest kendt for deres orange værk med teksten ”Foreigners please don't leave us alone with the danes”, som de lancerede i 2002 som en kommentar til den reaktionære indvandringspolitik i Danmark.
Formålet med kunstinstallationen på Havneholmen er ifølge Superflex at give de rejsende et lille glimt af at stå midt i en futuristisk science fiction-film.
”Vi inviterer til, at man tematiserer den her magiske maskine, som Metroen er, der laver om på tid og rum i en by,” fortæller Rasmus Nielsen.
Men bare rolig, de forskellige metroelementer optræder også på deres normale pladser, så det stadig er muligt at se, hvad klokken er, og hvornår næste tog ankommer.
Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Guide: 5 efterårsklassikere i byen, du ikke må gå glip af
Efteråret er over os med mørke dage, regn og rusken i blade og træer. Heldigvis har byen stadig masser at byde på, så lad os guide dig til fem spændende efterårsoplevelser tæt på Metroen.

"Mit nye liv føles meget mere voksent"
Mellem linjerne: Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. På Gammel Strand mødte vi Freja, der er ved at finde sin vej efter at have lagt studielivet bag sig.

Kulturnatten 2025: Tag Metroen til en aften fuld af magiske oplevelser
Når mørket sænker sig over København den 10. oktober, er du inviteret til at udforske de mange skjulte skatte, der gemmer sig bag byens oplyste facader. Få inspiration til en eventyrlig kulturnat her.