Statens Kunstfond har udpeget de fem kunstnere, der har skabt kunsten til de fem metrostationer.
Kunstværkerne er hver især skabt til den enkelte station, men har et fælles tema, der reflekterer over tid og rum, geologi og vand. Projektet har fået økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond, Villum Fonden samt Statens Kunstfond.
Kigger du op, mens du bevæger dig ned ad rulletrapperne på Havneholmen, kan du godt blive en smule rundtosset. Det sædvanlige metrostationsinventar som informationsskærme, siddebænke, skraldespande og rejsekortstandere hænger både ned fra loftet og stikker ud fra væggene.
”Vi har forestillet os, at Metroselskabet skruede op for hastigheden på togene, så man i virkeligheden begyndte at rejse med lysets hastighed. Og det medfører nogle forandringer af rummet på stationerne, hvis man rejser så hurtigt," forklarer Rasmus Nielsen, der er en af de tre kunstnere i Superflex og fortsætter:
"Rummet begynder at krumme, tyngdekraften ændrer sig, og siddebænkene, tavlerne og skraldespandene begynder at befolke væggene og loftet.”
Nede på perronen har stationen også flere ure, hvor viserne er gået amok og lever deres eget liv, for at understrege, at kunsten på stationen er afvigende i både tid og rum.

Metroselskabet har hele tiden sagt, at vi bare skulle fyre den af. På nogle punkter var de faktisk vildere, end vi var – det plejer at være omvendt.

Glimt af science fiction
Det er ikke første gang, Superflex vender tingene på hovedet. Kunstnergruppen er mest kendt for deres orange værk med teksten ”Foreigners please don't leave us alone with the danes”, som de lancerede i 2002 som en kommentar til den reaktionære indvandringspolitik i Danmark.
Formålet med kunstinstallationen på Havneholmen er ifølge Superflex at give de rejsende et lille glimt af at stå midt i en futuristisk science fiction-film.
”Vi inviterer til, at man tematiserer den her magiske maskine, som Metroen er, der laver om på tid og rum i en by,” fortæller Rasmus Nielsen.
Men bare rolig, de forskellige metroelementer optræder også på deres normale pladser, så det stadig er muligt at se, hvad klokken er, og hvornår næste tog ankommer.
Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

La Glace-søstre: ”Vi kommer aldrig til at flytte ud af byen – København kan så meget”
Mit København: Maria og Laura Stagetorn Kolos driver det ikoniske konditori La Glace. De elsker, at København er så god til at samle folk til store og små begivenheder – der sker noget spændende i byen hver eneste dag.

Hurra! M4-linjen til Sydhavn fylder 1 år
Den 22. juni 2024 fik København fem nye metrostationer i Sydhavnen – og de er blevet taget rigtig godt imod med flere millioner rejsende end forventet. Vi har mødt tre passagerer på Mozarts Plads, der fortæller om deres oplevelser med den nye Metro.

Trinesblend: ”Alt er lidt slidt ved Nørrebro St. – men det er netop det, der gør stedet helt særligt”
Mit København: Trine Petersen deler tips og inspiration fra sin hverdag i København på instagramprofilen trinesblend. Hun elsker at cykle gennem byens gader og er især vild med Nørrebros virvar af liv, grønthandlere og kebabduft.