Tronskiftedagen
Søndag den 14. januar var dagen for tronskiftet, der samlede hele Danmark. Dronning Margrethe trådte efter 52 år tilbage som Danmarks regent og overlod tronen til kronprins Frederik.
Mere end 300.000 danskere mødte op, og Metroen bragte alle hurtigt videre mellem tronskifte, hyldestshow og karetkørsel.

Åbning af Sydhavnsmetroen
Den 22. juni 2024 blev København endnu mere forbundet med forlængelsen af M4 til Sydhavn og Valby.
De fem nye stationer blev indviet med stor gadefest og åbningsceremoni med H.M. Kongen, og nu kan du også tage Metroen til København Syd, Mozarts Plads, Sluseholmen, Enghave Brygge og Havneholmen.

Cityringens 5-års jubilæum
I september kunne Cityringen fejre et halvt årti med effektiv og klimavenlig transport i centrum af Hovedstaden.
Cityringen har siden 2019 forbundet Indre By med Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro.

3 x passagerrekord
2024 blev også det år, hvor allerflest passagerer rejste med Metroen på en måned.
Vi satte rekord ikke bare én, men tre gange – i september, oktober og igen i november med 11,8 mio. passagerer. Det svarer til, at stort set alle danskere benyttede Metroen to gange i november.

STRØM Festival
Lørdag den 24. august forvandlede Strøm Festival endnu en gang et metrotog til én stor fest og bragte musik og energi til jeres rejser.
Ruderne duggede, og energien kogte, da Trans Metro Express rullede gennem byen – spækket med højttalere, synthesizere og elektroniske artister.

Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Jesper Binzer: ”At tøffe rundt i kanalerne, hoppe i vandet og drikke dåseøl er eddermame fedt”
Mit København: Rockstjernen fra D-A-D elsker stemningen ved kanalerne og små hyggelige steder i byen, men ender oftest sammen med gode venner på hans lokale kaffebar på Amager. Oplev det bedste af København med Jesper Binzer.

Slow living: Tag Metroen til små afslappende oaser i København
Trænger du til at sætte tempoet ned, sænke skuldrene og være til stede i nuet? Lad Metroen tage dig til ro, rytme og restitution. Vi guider til 6 afslappende steder til både krop og sjæl.

Aura Dione: ”Jeg elsker at cykle over Dronning Louises Bro i aftensolen og se byen gløde”
Mit København: For sangerinden Aura Dione er København en by, der både føles som ungdom, kærlighed og kreativt kaos på én gang. Hun er især inspireret af Dannerhuset og de små stier på Christiania.