Michelle Kristensen: ”Kombinationen af en løbetur og en kold dukkert giver mig en ægte lykkefølelse"

Oprettet: 6. maj 2026Læsetid: 4 min.
Mit København: Sundheds- og løbeekspert Michelle Kristensen elsker at kunne løbe i alle de små naturperler i København – og slutter allerhelst turen med et dyb i havnen.

Michelle Kristensen, 42 år, sundheds- og løbeekspert og stifter MK Universet med bl.a. løbecamps. Bor i Valby. Følg Michelle på @michellekristensen.dk

1. Hvornår føles København mest som din by?

"Jeg bliver virkelig påvirket af årstider. Om vinteren føler jeg, at jeg går i hi og min introverte side er meget dominerende. Der kunne jeg ligeså godt bo ude på landet, men så sker der noget, når foråret kommer. Jeg føler en forelskelse i København og elsker byen og dens mange muligheder. Især de der aftener, hvor solen går ned over byen, himlen er orange, og jeg cykler hjem efter en aften ude og mærker, solen summer af god energi. Det kan jeg virkelig godt lide." 

Michelle elsker at cykle gennem byen, mens solen går ned

Foto: Michelle Kristensen
Det vigtigste er, at du stopper din løbetur ved havnebadet og slutter af med en kold dukkert. Det er den fedeste kombination, der giver mig ægte lykkefølelse.
Michelle Kristensen

2. Hvilket sted i byen vender du altid tilbage til?

"I de 16 år jeg nu har boet i København har jeg boet 10 forskellige steder: Nørrebro, Østerbro, Amager, Indre by, Christianshavn, Islands Brygge og Valby. Selvom de kan være lidt overfyldte, kan jeg virkelig godt li de søerne. Jeg synes, det er så unikt, at der er vand at kigge på – uanset om jeg sidder og drikker en kaffe, cykler eller løber en tur. Det giver mig en ro at sidde på en café eller bænk og kigge på vandet i søerne." 

Nørreport
5 min.

Michelles yndlingsspot: Søerne

Foto: Michelle Kristensen

3. Hvad er dit bedste tip til en unik løbeoplevelse i København?

"Mit bedste tip er at starte ved metrostationen på Islands Brygge og løbe ind på Amager Fælled. Derinde kan du løbe flere forskellige ruter eller gøre løbeturen endnu længere ved at løbe mod Kalvebod Fælled. Det vigtigste er, at du stopper din løbetur ved havnebadet og slutter af med en kold dukkert. Det er den fedeste kombination. Især hvis det gøres en tidlig morgen. Så kan du snuppe en nybagt bolle og kaffe med hjem fra Andersen Bakery. Det giver mig ægte lykkefølelse!" 

Mød flere kendte ansigter

Tilmeld dig vores inspirationsmail og få tips til kendte københavneres yndlingssteder i byen.

Med Mit København tager vi dig med på en overraskende rejse gennem byen, hvor kendte københavnere og lokale legender deler deres skjulte perler.

4. Hvilken skjult perle er næsten for god til at dele?

"Vi flyttede til Valby for halvandet siden. Jeg vidste simpelthen ikke, at Valby var så vidunderlig, før jeg landede der. En lille landsby i byen. Ikke længe efter vi var flyttet, åbnede den hyggeligste café som hedder Esso. Den ligger tæt på Toftegårdsplads, som jo virkelig ikke er særlig hyggelig, men caféen har virkelig god kaffe og Københavns bedste kanelsnegl. Og så er personalet så søde. Jeg elsker at sidde på den café, så jeg er egentlig ikke meget for at dele den, da den er ret lille :)"

5. Hvilken metrostation er din favorit?

"Jeg kan godt lide Metroen ved Kongens Nytorv. Der er så meget liv, mulighed for at gribe en buket blomster med hjem på farten og iagttage folk, der enten skal til eller fra arbejde. Jeg kan godt lide at kigge på folk." 

Kongens Nytorv

Michelles favoritstation: Kongens Nytorv

Foto: Metroselskabet