Vi mødtes for nogle år siden på en bar, hvor vores roomies introducerede os som et slags venne-match.

Jeg er nok mere en overtænker end Simon, og kan godt dvæle ved små bagateller. Også på en måde, der ikke altid er sund.

I vores vennegruppe er vi gode til at være der for hinanden. Men jeg har ikke altid været lige god til at tale om følelser. 

Mænd i relation til andre mænd kan have svært ved at grave dybt og for alvor komme ind under huden på hinanden. 

Jeg lærte det af mine venner i gymnasiet og af min far. Men også på en højskole, hvor jeg gik for fem-seks år siden. Højskolen gav det virkelig et skub fremad.

Der sker selvfølgelig også noget, når man bliver ældre. Frontallapperne vokser sammen, og man får mere livserfaring. 

Det er lige som exposure therapy – jo flere kontekster vi bliver udsat for, jo mere vokser bevidstheden om følelser.