
Guf eller gys: Guide til 5 (u)hyggelige Halloween-oplevelser tæt på Metroen
Oplev et vaskeægte horrorshow
Tag Metroen til Trianglen, hvor du fra 22. oktober til 1. november kan opleve Circus of Torment – en cirkusforestilling, hvor intet er, som det plejer.
I stedet for linedansere, akrobater og jonglører, venter der dig et skræmmende freakshow med mystiske spåkoner, psykopatiske artister og morderiske klovne.
Tør du tage plads foran scenen til det hårrejsende horrorshow?

Træd ind i det hjemsøgte cirkustelt
Hop ned i kaninhullet
I dagene omkring Halloween er Kulturstationen Vanløse forvandlet til en mørkt og foruroligende udgave af Alice i Eventyrland.
Tag Metroen til Vanløse, og følg Alice og de mystiske væsener ned i mørket, mens du forsøger at finde vej gennem den uhyggelige labyrint.
Men pas på … Du ved aldrig, hvad der gemmer sig lige om hjørnet.
Gyserlabyrinten er åben fra 29. oktober til 1. november.

Find vej gennem gyserlabyrinten
Spil bankoween i Absalon
Når mørket falder på den 31. oktober, kan du tage Metroen til Enghave Plads og søge ly for monstrene hos Absalon, der har bankoween på programmet.
Vær dog forberedt på, at hårene rejser sig, når rædselsvækkende toner og uhyggelige halloween-hits skal give dig fuld plade på bankopladen.
Når musikbankoen er slut, tager DJ’en over og sætter gang i dansegulvet.
Kom udklædt – der er præmier til bedste udklædning.

Få fuld plade på uhygge
Bliv klogere på døden og efterlivet
Ikke langt fra Metroen på Rådhuspladsen finder du Glyptoteket, som de fleste normalt forbinder med skulpturer, kunst og den ikoniske vinterhave.
Den 31. oktober kan du i stedet komme på en uhyggelig rundvisning gennem makabre fortællinger om døden, de tidligste spøgelseshistorier og museets mumiekælder.
Oplev Death and the Afterlife kl. 12.30 på engelsk og kl. 14.00 på dansk.

Bliv klogere på døden og efterlivet
Spis uhyggeligt lækre halloweenkager
Er du ikke så meget til monstre, død og ødelæggelse, kan du fejre halloween på en lidt roligere og mere behagelig måde: Tag Metroen til DR Byen og besøg Bake my Day, der disker op med de fineste halloween-cupcakes.
Du kan for eksempel sætte tænderne i en chokoladekage med oreo-creme forklædt som græskar eller en biscoff-spøgelseskage.
Prøv også deres overdådige pumpkin spice latte.

Sæt tænderne i halloween-lækkerier
Læs også
Få flere tips til efterår i København