Ruinerne under Christiansborg
Christiansborg Slot er et af de mest besøgte museer i Danmark, men vidste du, at du også kan se ruinerne dybt under slottet? Tag Metroen til Gammel Strand, kryds Højbro og dyk ned i mørket og de dramatiske historier fra Absalons Borg og Københavns Slot, der lå, hvor Christiansborg Slot ligger i dag.
Frem til april 2025 danner ruinerne også rammerne for særudstillingen ”Magt og Magi – dømt til heks på Kongens slot”, der stiller skarpt på tre berømte hekseprocesser fra et af danmarkshistoriens mørkeste kapitler.

Christiansborg Slot
Oplev underjordisk kunsthal
Cisternerne under Søndermarken er i dag en underjordisk kunsthal, hvor du kan trække dig fra hverdagen, hvor tiden står stille, og hvor mobilsignalet ikke rækker. Står du af Metroen på Frederiksberg Allé, er der blot en hyggelig gåtur gennem Frederiksberg Have til Cisternerne.
Det gamle vandreservoir er sparsomt oplyst – det er efter sigende det eneste museum i Europa, hvor der ikke trænger dagslys ind – og atmosfæren fortryller både børn og voksne. Cisternerne holder vinterlukket fra 1. december til marts.

Cisternerne under Søndermarken
Slap af i underjordisk spa
Hos Scandic Spectrum midt i Indre by kan du tage elevatoren ned til en sanseoplevelse, der øjeblikkeligt sænker pulsen og får dig til at trække vejret dybt ned i maven.
Spectrum Wellness er en lille underjordisk oase af velvære, ro og afslapning, hvor du kan glide gennem vandet i den 25 meter lange pool, få varmen helt ud i fingerspidserne i den finske sauna og slappe af i bløde loungemøbler. Tager du Metroen til København H, venter roen ikke langt derfra.

Spectrum Wellness
Se de funklende kronjuveler
Ikke langt fra Nørreport troner det smukke Rosenborg Slot, hvor de kongelige har gemt deres kostbare skatte i hundrevis af år. I skatkammeret under slottet kan du i dag se de danske kronregalier og kronjuveler, der er som taget ud af et eventyr.
I de underjordiske kamre med metertykke mure stråler kongen og dronningens kroner, der er overdådigt udsmykkede med ædelstene og ornamenter i guld, mens kronjuvelerne består af fire smykkesæt: smaragdsættet, perle-rubinsættet, brillantsættet og rosenstenssættet.

Rosenborg Slot
Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Guide: 5 efterårsklassikere i byen, du ikke må gå glip af
Efteråret er over os med mørke dage, regn og rusken i blade og træer. Heldigvis har byen stadig masser at byde på, så lad os guide dig til fem spændende efterårsoplevelser tæt på Metroen.

"Mit nye liv føles meget mere voksent"
Mellem linjerne: Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. På Gammel Strand mødte vi Freja, der er ved at finde sin vej efter at have lagt studielivet bag sig.

Kulturnatten 2025: Tag Metroen til en aften fuld af magiske oplevelser
Når mørket sænker sig over København den 10. oktober, er du inviteret til at udforske de mange skjulte skatte, der gemmer sig bag byens oplyste facader. Få inspiration til en eventyrlig kulturnat her.