Vidste du, at?
Christian Schmidt-Rasmussen kom på et tidspunkt til at sige, at han arbejder med farvegladhed, og selvom han selv synes, det er en lidt naiv og fjollet måde at formulere det på, passer det ret godt på hans kunst.
"Holy moly, det her er smukt! Jeg spår metrostoppet på Mozarts Plads en tilværelse som turistattraktion."
Sådan lyder den begejstrede anmeldelse i Politiken, der giver kunstværket seks hjerter. Og når du besøger metrostationen på Mozarts Plads, vil du da også næste ønske, at der var lidt længere mellem togene.
Det enorme vægmaleri er med sine fantastiske farver, finurlige figurer og tusindvis af små detaljer så fascinerende, at det er svært at slippe igen.
Værket er malet af den lokale kunstner Christian Schmidt-Rasmussen, der har taget udgangspunkt i stemningen omkring Mozarts Plads. Han er primært kendt for sine farverige og eksplosive malerier, og kunstværket her er ingen undtagelse.
”Det er et værk, der handler om fremtiden. Børn i leg, heste med vinger og rumraketter og stjerner – det er det overordnede univers – og jeg tror på, at her maleri vil bidrage med noget grundlæggende positivt. Det skal give en fornemmelse af, at det hele nok skal gå,” forklarer han.
Vægmaleriet er sammensat af 840 lakerede fiberbeton-paneler.


Overraskelser undervejs
I de seks måneder, det har taget at male kunstværket, har det for Christian Schmidt-Rasmussen været lidt ligesom at lægge et puslespil.
”Du har måske fået lagt himlen, nogle huse, lidt græsplæne og nogle både, men hvordan får man det hele til at passe sammen? Det minder lidt om det her. Det har handlet om at få nogle dele til at passe sammen,” forklarer han.
Han har haft en overordnet plan om, at temaet skulle være børn og dyr og rumfart, men ellers har meget ændret sig fra de første skitser. Han havde for eksempel ikke regnet med, at der skulle være en tre meter høj hund i perlemor, men nu er det blevet en af hans yndlingselementer.
”Dét var i hvert fald ikke meningen fra starten af, og det har overrasket mig virkelig meget, at det fungerer så forbandet godt, som jeg synes, der gør,” forklarer han.
Statens Kunstfond har udpeget de fem kunstnere, der har skabt kunsten til de fem metrostationer. Kunstværkerne er hver især skabt til den enkelte station, men har et fælles tema, der reflekterer over tid og rum, geologi og vand. Projektet har fået økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond, Villum Fonden samt Statens Kunstfond.
Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Jesper Binzer: ”At tøffe rundt i kanalerne, hoppe i vandet og drikke dåseøl er eddermame fedt”
Mit København: Rockstjernen fra D-A-D elsker stemningen ved kanalerne og små hyggelige steder i byen, men ender oftest sammen med gode venner på hans lokale kaffebar på Amager. Oplev det bedste af København med Jesper Binzer.

Slow living: Tag Metroen til små afslappende oaser i København
Trænger du til at sætte tempoet ned, sænke skuldrene og være til stede i nuet? Lad Metroen tage dig til ro, rytme og restitution. Vi guider til 6 afslappende steder til både krop og sjæl.

Aura Dione: ”Jeg elsker at cykle over Dronning Louises Bro i aftensolen og se byen gløde”
Mit København: For sangerinden Aura Dione er København en by, der både føles som ungdom, kærlighed og kreativt kaos på én gang. Hun er især inspireret af Dannerhuset og de små stier på Christiania.