Hjælpemidler på stationerne

Gule kontaktpunkter

På alle metrostationer og i alle metrotog finder du gule kontaktpunkter, hvor du kan tilkalde assistance, bede om ekstra tid ved ind- og udstigning eller få hjælp, hvis du har spørgsmål eller behov for støtte undervejs.

Brug den grønne info-knap, hvis du har brug for hjælp eller ekstra tid til at komme ind eller ud af toget. Er du svagtseende, kan du også få trafikinformation via kontaktpunktet.

Den røde knap bruges i akutte situationer, hvor du har brug for at kontakte kontrolrummet.

Opmærksomhedsfelter og ledelinjer

På Metroens stationer og perroner hjælper opmærksomhedslinjer blinde og svagtseende med at orientere sig og finde vej. Linjerne leder blandt andet til centrale områder på stationen og markerer, hvor metrotogenes døre standser. Du finder dem også ved trapper, elevatorer og andre steder, hvor der er behov for ekstra opmærksomhed. Det gør det lettere at færdes på stationen og rejse trygt med Metroen.

Billetautomater

På alle Metroens stationer finder du billetautomater, hvor du kan købe billet til din rejse. Automaten har en skærm, som guider dig trin for trin gennem købet.

Er du i tvivl om, hvilken billet du skal vælge, kan du læse mere om de forskellige billettyper, før du rejser.

Find information om alle billettyper

Hjertestartere

Alle metrostationer har hjertestartere, som er placeret på perronerne og kan være med til at redde liv ved hjertestop. Hjertestarterne giver hurtigere adgang til livreddende førstehjælp og kan findes via offentlige apps som Hjertestarter og Hjerteløber.

Læs mere om Metroens hjertestartere