Metroen kører til

Vestamager

På yderstationen Vestamager Station møder linjen det 2000 hektar store fredede naturområde Kalvebod Fælled. Intet andet sted i Europa finder du et naturområde af denne størrelse så tæt på en storby. Tæt på stationen skyder Ørestads nybyggede lejlighedskomplekser op langs med metroskinnerne sammen med den moderne og anmelderroste beboelsesbygning 8-tallet. Den store bygning ligger som et bjerg i landskabet, inden de store, flade græsarealer overtager scenen. Tæt på stationen finder du også Naturcenter Amager, hvor du kan blive klogere på dyr og natur eller leje cykler, hvis du ønsker at opleve Kalvebod Fælled på to hjul.

Fakta om stationen

  • Linjer: M1
  • Passagertal: 3.500 daglige passagerer
  • Type: Overjordisk
  • Elevatorer: En

Populære oplevelser i København

Tæt på Vestamager

Vestamager
7 min.

Kalvebod Fælled

Vestamager og Kalvebod Fælled byder i dag på store åbne vidder, hvor sol, lys og fugtig salt jord er livsvigtigt for de dyr og planter, som lever på strandengen. Foto: Thomas Høyrup Christensen

Vestamager
9 min.

Naturcenter Amager

På Naturcenter Amager kan du få inspiration til årstidens naturoplevelser, få information om Naturpark Amager, booke en guidet cykeltur eller lej cykler og udstyr til friluftsliv.

Vestamager
5 min.

Ørestad Street Food

Et lille street food marked, som typisk har åbent fra onsdag kl.15.00 og indtil søndag. Der er altid forskelligt køkkener, at vælge imellem fx indisk, burger og argentinsk.

Metroens linjer

Metroen har fire linjer. Klik på stationerne og få mere information