Sidste fase af metrobyggeriet

Vi er i gang med sidste fase af metrobyggeriet, hvor vi indretter stationen under og over jorden. Samtidig testkøres metrotogene i tunnelerne.

I denne fase beklæder vi stationsrummet med fliser og installerer lys- og lydanlæg samt billetautomater og rejsekortstandere. Vi installerer kort sagt alle synlige elementer i stationen og tester, at de fungerer.

Stationspladsen bliver indrettet med bænke, beplantning, belysning, cykelstativer og alle de øvrige elementer, der vil være en del af stationspladsen.