Omstigningsområde og Øresundsperroner

Vi er i gang med at bygge det kommende omstigningsområde. Her kan du let skifte mellem metro, S-tog og andre tog, når Ny Ellebjerg bliver et nyt trafikalt knudepunkt under navnet København Syd. Du kan se mere om omstigningsområdet her

Ved Øresundssporene er vi i gang med at bygge nye perroner til Øresundstogene samt en gangtunnel under sporene, som forbinder Følager med det kommende omstigningsområde og de nye perroner.

De nye Øresundsperronerne giver mulighed for, at  Øresundstogene kan standse på den kommende station, København Syd. Du kan se mere om Øresundsperroner og gangtunnel her. 

Dele af arbejdet med Øresundsperroner og gangtunnel foregår i perioder hele døgnet. Læs mere om kompensationsregler for støjende arbejde om natten her

Billede af anlægsarbejde på omstigningsområdet
grafik - Skinnerne fjernes, der graves ud og bores betonpæle i, som bliver den bærende konstruktion til et brodæk

Etablering af tunnel

I forbindelse med anlægget af tunnellen lukkes der efter aftale med Banedanmark ned for gods- og persontransporten på Øresundsbanen i 5 uger fra 26. november 2023 til 1. januar 2024.

Når vi anlægger tunnellen, fjernes skinnerne i begge spor, der graves ud og bores betonpæle i, som bliver den bærende konstruktion til et brodæk. Brodækket støbes oven på pælene, hvorefter sporene reetableres på brodækket.