Tæt på stationen

Fra Frederiksberg Have til Vesterbrogade strækker den lange allé af store lindetræer sig. Mellem træerne finder du hyggelige cafeer og kvalitetsbutikker som Frederiksberg Chokolade eller det nybyggede Madhuset, som placerer sig lige over selve metrostationen.

En spytklat fra stationen finder du også Betty Nansen Teateret, og inden for få minutters gang kan du nå til gader som Gammel Kongevej eller Værnedamsvej eller besøge Storm P. Museet eller museet for Humor og Satire, Alhambra. Frederiksberg Allés grønne islæt er også trukket med ned, hvor den grønne farve pryder stationsrummets vægge.

Fakta om Frederiksberg Allé

  • Linjer: M3

  • Indvies i slutningen af september 2019

  • Passagertal: 11.000 daglige passagerer i 2025

  • Type: Underjordisk

  • Elevatorer: To

Kom med til åbningsfest!

Hovedstadens nye metrolinje, Cityringen, åbner søndag den 29. september. Vær med til at fejre de 17 nye metrostationer og prøv en tur i de nye tog. Læs hele programmet

 

Aktiviteter

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Allé

Metrostationen Frederiksberg Allé åbner i september 2019 sammen med de øvrige 16 stationer på Cityringen.

Metrostationen ligger på hjørnet af Frederiksberg Allé og Platanvej. Her kan du fremover gå direkte fra metrostationen og op i Madkulturens Hus, hvor der blandt andet vil være events og boder med streetfood .