M4 Nordhavn åbner om:

M4 Nordhavn er en afgrening til M3 Cityringen.

M4 Nordhavn kører fra København H mod Østerport og fortsætter herfra til de to nye metrostationer Nordhavn og endestationen Orientkaj.

Når M4s tog vender tilbage til København H, kører toget ikke videre med passagerer. Hvis du skal videre rundt i M3 Cityringen, skal du derfor skifte til et M3-tog.

Skift med M4 Nordhavn
-  til S-tog og regionaltog på København H og Østerport 

-  til S-tog på Nordhavn

-  til de øvrige metrolinjer, herunder M1/M2 på Kongens Nytorv og M3 Cityringen på hele strækningen mellem København H og Østerport.

Flere afgange mellem København H og Østerport

Da M4 Nordhavn deler spor med M3 Cityringen mellem København H og Østerport, vil du opleve hyppigere  afgange på strækningen.

I myldretiden kommer der f.eks. til være afgang på strækningen hvert halvandet minut.

 

Læs mere om Nordhavn station

Nordhavn

Nordhavn station

Nordhavn får rød vægbeklædning ligesom Cityringsstationerne København H, Nørrebro og Østerport. Den røde farve indikerer, at det er muligt at skifte til S-tog.

Stationen er udstyret med en gangtunnel under Kalkbrænderivej, som gør det nemmere at skifte mellem metro og S-tog. 






Orientkaj station

Orientkaj er en ny type højbanestation og får sit eget lokale arkitektoniske præg, som det også er tilfældet på de fleste af Cityringens stationer.

Bydelen og bygningerne ved stationen kaldes den hvide by, og stationen afspejler denne arkitektur.

Læs mere om Orientkaj station

Orientkaj


Tag M4 til Nordhavn – en bæredygtig bydel

Siden slutningen af 1800-tallet er Nordhavn gradvist blevet udbygget, først som frihavn og forsyningshavn og senere som skudehavn for mindre skibe.






Ole Malling


Siden 2005 har udviklingen af Nordhavn bevæget sig i retning af en ny, bæredygtig bydel, rig på arkitektur, oplevelser, boliger og erhverv.

De første beboere flyttede ind i 2014 og frem mod 2050 forventes området at blive beboet af ca. 40.000 indbyggere og ligeså mange arbejdspladser.

Foto: Ole Malling

Læs mere om Nordhavns historie

Oplev Nordhavn

Århusgadekvarteret byder på en blanding af gamle og nye byggerier fuld af oplevelser og liv.

Tag en dukkert i badezonen ved Sandkaj Brygge, mærk Nordhavns historie med en tur gennem Den Røde Bys røde teglstenhuse, træn løs i 24 meters højde på toppen af Konditaget Lüders eller smut med børnene forbi den nye maritime legeplads Legehavet med redskaber som ”Kranen” og ”Fragtskibet”. Der er også mange restauranter og caféer i området.

Foto: Rasmus Hjortshøj

Læs mere om Århuskvarteret

Fremtidens Nordhavn

I de kommende år fortsætter udviklingen i Ydre Nordhavn. F.eks. skal den gigantiske industribygning Tunnelfabrikken omdannes til et bæredygtigt samlingspunkt for kultur, erhverv, natur og studieboliger.

Tunnelfabrikken skal være en dynamo for et nyt og bæredygtigt bykvarter, hvor man genanvender så meget som muligt af den gamle, historiske fabrik.

Foto: Arcgency & SLA

Læs mere om projektet


Mere metro på vej

M4 forlænges til Sydhavn

I 2024 bliver M4 forlænget med fem nye underjordiske stationer i Sydhavn: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. Med udvidelsen kan du fremover tage metroen fra Ny Ellebjerg og videre gennem Sydhavn og Indre By, inden du når frem til linjens endestation Orientkaj  i Nordhavn.

Læs mere om den kommende linje M4 Sydhavn



Mere metro i Nordhavn?

Højbanen i Nordhavn vil senere kunne forlænges til f.eks. Ydre Nordhavn