Metrobyggepladsen bliver mindre

31. maj 2022

Vi skal bruge mindre plads på Sluseholmen

Vi er nu nået så langt med den kommende metrostation Sluseholmen, at det er tid til at mindske byggepladsens størrelse. I løbet af sommeren vil vi derfor rydde et stort område af byggepladsen (markeret med rødt på kortet), og i juli fjerner vi det grønne hegn omkring dette område.

Ny bygherre overtager området
Ændringen af byggepladsens størrelse betyder dog ikke, at området bliver tilgængeligt lige foreløbig. En ny entreprenør, MT Højgaard, overtager det ryddede område og opsætter et trådhegn. De skal opføre en ny bygning for Ejendomsselskabet Sluseholmen A/S i løbet af de næste år.