Film: Flyvende heste og en hund af perlemor

27. maj 2020

Det store kunstværk, der vil pryde væggene i metrostationen Mozarts Plads, er næsten færdigt.

Farverige penselsstrøg lyser op på den mørke baggrund, og finurlige figurer breder sig over de store paneler. Det store værk, som kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen maler til metrostationen Mozarts Plads, er som skabt til at gå på opdagelse i. Her er både mennesker og fantasidyr, det store uendelige himmelrum samt planeter, der pryder de store vægpaneler.

I dette interview fortæller Christian Schmidt-Rasmussen om udformningen af værket.