Begge tunnelboremaskiner er i gang

5. februar 2020

Inge og Olivia tygger sig nu gennem undergrunden i Sydhavn

Mandag den 3. februar blev tunnelboremaskinen Olivia sendt afsted fra tunnelarbejdspladsen Enghave Brygge. Dermed er begge tunnelboremaskiner i gang med at bore sig vej mod Sluseholmen, som er første stop på ruten.

Tunnelboremaskinerne borer i gennemsnit mellem 20 og 30 meter i døgnet - dog lidt langsommere i starten. De er sendt afsted forskudt af hinanden og forventes derfor at ankomme til Sluseholmen med ca. en måneds mellemrum. Inge vil være den første til at bryde igennem til Sluseholmen, og det forventes at ske i løbet af marts måned.