.
Tag med Metroen på harejagt i påsken og bliv klogere på byen
Ingen planer i påsken? Intet problem. Vi har forvandlet 17 historiske personer til påskeharer og gemt dem på M3 Cityringen – én hare på hver station. Find dem, scan dem og vær med i en anderledes påskejagt for hele familien, hvor vi lover, at I bliver klogere undervejs. Hver hare byder nemlig på en spændende historie om deres liv og tilknytning til København. Og så er der ovenikøbet præmier på højkant.
Vi håber, du hopper med fra d. 3.-10. april

Georg Carstensen / Georg Haresen
.
17 historiske harer
De historiske personer er med kunstig intelligens forvandlet til harer, som vi synes er et sjovt bud på, hvordan fortiden møder nutiden – og måske fremtiden? Hils bl.a. på Elvihare Madigan, Ninus Bang og Henrik Ponhoppidan.
Kampagnen er blevet til i samarbejde med Københavns Museum, som har bidraget til vores fortællinger om de historiske personer og deres tilknytning til byen. Museet er spækket med spændende historier om København og altid et besøg værd. Du finder det tæt på Rådhuspladsen metrostation.
.


.
Sådan spiller du
Den store påskeharejagt spilles med din smartphone, som du skal bruge til at scanne QR-koder og på den måde fange harer. Du kan spille fra d. 3.-10. april.
Der er 17 harer i alt – én hare på hver station på M3 Cityringen. Sådan spiller du. Hop for hop:
- Tag hen til en metrostation på M3 Cityringen
- Kig efter et guldæg med en QR-kode
- Åbn spillet på hopmedmetroen.dk på din telefon
- Scan QR-koden og voila: første hare fanget
- Hop på Metroen til næste station og find næste hare - husk gyldig billet 😉
Tip: Lad dig ikke snyde af skærme og plakater med harer. Nogle er bare til pynt. De harer, du skal scanne i spillet, er gemt bag QR-koder i guldæggene – og kan være på øverste etage på stationen eller på stationsområdet på gadeplan.
Se konkurrencebetingelser for Metroens påskeharejagt.

.
Præmier på højkant: Chokolade og årskort
I Den store påskeharejagt er der præmier til de flittige harefangere: Finder du 5 harer, vinder du en lille lækker chokoladehare*, som du kan hente på Københavns Museum i åbningstiden (se her hvornår). Finder du flere, giver hver ekstra hare et lod i lodtrækningen om 10 x årskort til Den Blå Planet, som har også har været samarbejdspartner på spillet.
* Så længe lager haves

Vi håber, du
hopper med fra d. 3.-10. april
