Tag Metroen til juleshopping i byens små specialbutikker

Oprettet: 12. december 2024Video udbyder 3 min.
Er du på jagt efter en særlig julegave, så læs med her, hvor fem fine specialbutikker tæt på Metroen deler deres bedste julegaveidéer.

Maduro

Nogle gange er de bedste julegaver dem, du ikke vidste, du manglede. Og dem er der mange af hos Maduro, der ligger få minutter fra Nørreport.

Gå på opdagelse i den finurlige butiks store udvalg af design, interiør og gaver. Her er alt fra farverige plakater til sjove vaser, håndlavet keramik og kvalitetslegetøj, der vil overraske de fleste.

Nørreport
4 min.

Julegaven, der overrasker

Foto: MaduroMaduros bedste julegaveidé: Drømmekugle-lampe-mælkebøtte

TYBO Art and Craft

TYBO Art and Craft er en lille familievirksomhed, der laver enkel og kompromisløs keramik. Tager du Metroen til Enghave Plads, er der ikke langt til den lille butik, hvor du kan gå på opdagelse i veldrejede vaser, kaffekopper og lysestager.

Al keramik er håndlavet med kærlighed på drejeskiven og designet til at sætte tempoet ned og sætte pris på de små øjeblikke.

Enghave Plads
5 min.

Julegaven til ro og zen

Foto: TYBO Art and CraftTYBOs bedste julegaveidé: VIGGO Jug

OHAYŌ

Kender du én, der elsker japansk design? Så skal du tage Metroen til Gammel Strand og smutte forbi OHAYŌ.

Den lille butik bugner af håndplukket keramik, kunst og dekorationer fra små japanske producenter som smukke håndlavede koi-papirfisk, legesyge babushkaer og juleornamenter i perler.

Gammel Strand
3 min.

Julegaven med et japansk touch

Foto: OHAYŌOHAYŌ bedste julegaveidé: Koi Fish Wall Vase

Thiemers Magasin

"Lykkelige mennesker læser bøger og drikker kaffe", er mantraet hos den hyggelige boghandel på Frederiksberg, Thiemers Magasin

Tager du Metroen til Frederiksberg Allé, er der kun en kort gåtur til butikken, hvor du kan gå på opdagelse i de mange bøger, der er nøje udvalgt for deres litterære kvalitet, samfundsmæssige relevans, vovemod og æstetiske udtryk.

Frederiksberg Allé
11 min.

Julegaven, der giver læseglæde

Foto: Thiemers MagasinThiemers bedste julegaveidé: Min Kim af Eva Tind

Karamelleriet

I en gammel cykelkælder i Jægersborggade – ikke langt fra metrostationen på Nørrebros Runddel – finder du Københavns første håndlavede karamelkogeri, Karamelleriet.

Her kan du opleve det gamle håndværk på tæt hold og nyde den søde duft, mens du udvælger de helt rigtige karameller til gavemodtageren. Her er alt fra klassiske flødekarameller, blød fudge overtrukket med chokolade og unikke hårde karameller – lige til at hapse.

Nørrebros Runddel
8 min.

Julegaven til den søde tand

Foto: KaramellerietKaramelleriets bedste julegaveidé: Glædelig Jul – miniæske