Kiin Kiin
Der er langt fra de thailandske gadekøkkener, når du sætter dig til bords på den eksklusive Kiin Kiin på Nørrebro. Her kan du nyde en gourmetudgave af lokale thailandske retter i smukke omgivelser – tæt på Nørrebros Runddel.
Vidste du, at Kiin Kiin er opkaldt efter dét, de thailandske mødre råber, når de kalder deres børn hjem for at spise: ”Kiin, kiin!” Restauranten har som en af verdens få thailandske restauranter fået en Michelin-stjerne.

Tjek menuen på Kiin Kiin
Wokshop
Wokshop er ikke til at komme uden om, når du har lyst til et lækkert thailandsk måltid. De har seks restauranter over hele København. Besøg for eksempel det hyggelige spisested på Frederiksberg – en kort gåtur fra Metroen på Frederiksberg Allé.
Wokshop har en særlig delemenu, Lotus Experience, med 11 serveringer, der hylder det thailandske køkkens harmoniske balance mellem sødt, surt, salt, umami og stærkt.
Satang Thai Bistro
Kærligheden til Thailand skinner igennem hos Satang Thai Bistro, hvor det thailandske par, Suppi og Niran, har skabt et autentisk lille stykke af Thailand midt på Åboulevard.
Stå af Metroen på Forum, så er der kun en kort gåtur til den lille bistro, hvor du kan få serveret frisklavede thailandske specialiteter lige så milde eller stærke, som du ønsker. Fuldend måltidet med en spændende thailandsk cocktail som Lychee Unchan.

Se Satang Thai Bistros lækre specialiteter
Khun Juk Oriental
Godt skjult mellem bindingsværksmurene i en baggård i Nyhavn, finder du den lille thailandske oase Khun Juk. Tag bare Metroen til Kongens Nytorv, så er du der næsten.
Khun Juk er tildelt en pris som Danmarks mest autentiske thairestaurant, og når du ser menukortet, bliver det sværeste at vælge, hvilke af de spændende retter, du skal prøve. Sørg for at gemme lidt plads til desserten, en thailandsk kokospandekage med karamelsauce, hjemmelavet kokosis og friske tropiske frugter.

Udforsk den lille thailandske oase
Iron Wok
Vil du hellere nyde en bid af Thailand hjemme i din egen sofa, kan du tage Metroen til Trianglen og smutte forbi Iron Wok.
Folkene bag har taget de bedste smage fra gadekøkkenerne i deres hjemland og skabt et menukort, der bugner af klassiskere og nye fortolkninger af det autentiske thailandske køkken. Prøv for eksempel en af deres specialiteter: Phat Kapow med stærk basilikum og spejlæg.
Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Guide: Her kan du få eksotiske White Lotus-vibes i København
Sæson 3 af serien The White Lotus foregår på et luksushotel i Thailand, men du behøver ikke at rejse langt væk for at få samme følelse. Tag Metroen til et af byens skønne spahoteller og nyd roen for en dag.

Tag Metroen til det bedste, København har at byde på
For 23. gang kårer Berlingske Byens Bedste – lige fra morgenmad til arkitektur og labre vinbarer – og Cityringen fører dig direkte til mange af de nominerede. Se bare her, hvor meget du faktisk kan nå på én dag.

Tag Metroen til byens mange farverige facader
Lyserøde, gule, turkise, grønne, blå. Smukke farvede bygninger gemmer sig over alt i København, klar til at lyse selv årets mest grå og regnfulde dage op. Med Metroen kommer du hurtigt rundt til dem alle.