Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. Mellem linjerne folder disse historier ud i en serie af korte portrætter.
Jeg er ny på arbejdsmarkedet og ved at finde min vej. Jeg arbejder med internationale kvinderettigheder. Det er superspændende, men også krævende.
Det er noget helt andet end at studere og bo på kollegium. Dengang levede jeg dag for dag. Studerede, havde studiejob og drak en masse øl.
Nu er der ansvar. Der er også flere penge på kontoen, og det er fedt. Men hvad skal man bruge dem på? Skal jeg købe en lejlighed? Skal jeg rejse ud i verden? Jeg tror, jeg vil købe en lejlighed og komme ind på boligmarkedet.
Mit nye liv føles meget mere voksent og også med mange flere muligheder. På papiret er det rigtig fedt. Men er det bare det her, jeg skal nu?
Det kom lidt bag på mig, at det er et helt andet liv. Det er en sjov overgang – men også noget, som folk ikke taler så meget om.

Freja Rimmen Noe
Mellem linjerne
Mød flere af dine medpassagerer i Metroen

"Jeg elsker, at folk lever langsomt i Danmark"
Mellem linjerne: Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. I Københavns Lufthavn mødte vi 20-årige Tsumugi Okada, der er udvekslingsstudent fra Japan.

"Lige nu lever vi ikke – vi overlever"
Mellem linjerne: Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. På Frederiksberg mødte vi Karina og 15-årige Sigrid, der har kæmpet en hård kamp for at være der, hvor hun er i dag.

"Vi går i det, vi har lyst til"
Mellem linjerne: Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. På Nørrebros Runddel mødte vi de to 16-årige veninder, Ingeborg og Lilli, der ikke er bange for at skille sig ud.