Mellem linjerne: "Jeg elsker, at folk lever langsomt i Danmark"
Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. Mellem linjerne folder disse historier ud i en serie af korte portrætter.
Jeg er udvekslingsstudent, og det er første gang, jeg bor alene.
Der er mange ting at ordne – vasketøj og rengøring – ting, som min mor plejede at tage sig af. Men jeg vænner mig til det.
Jeg har lige været i Finland. Jeg tog derover, fordi jeg elsker filmen Kamome Diner, hvor tre japanske kvinder driver en café i Helsinki. Filmen er optaget på de rigtige steder, og dem besøgte jeg.
Jeg elsker den danske kultur. Folk lever langsomt. I Japan har alle travlt og arbejder overtid.
Da jeg kom til København, var jeg 19 år. I Japan må man først drikke, når man er 20, så jeg er først begyndt at drikke nu.
Jeg bor på et kollegium, hvor der festes hver weekend. Det er en helt anden kultur end den japanske.
Når jeg tager metroen, lytter jeg til musik, gerne J-pop. Min yndlingsartist er Fujii Kaze. Han kommer fra mit lokalområde og bruger sin dialekt i musikken.
Han spillede på Roskilde Festival i år, hvor jeg hørte ham. Det var min første festival nogensinde.
Tsumugi Okada