Loppemarkedssæsonen i København er startet: Her er 6, du bør besøge

Oprettet: 1. marts 2026Læsetid: 10 min.
I sommerhalvåret popper der loppemarkeder op over alt i København. Med Metroen kommer du hurtigt rundt til de bedste – og måske kan du endda nå flere på én dag.

Veras Market under Buen

Tag Metroen til Nørrebro, så har du kun ti minutters gåtur til hyggelig søndagsstemning med musik og masser af genbrugsskatte.

Hver søndag frem til november kan du nemlig deltage i loppefesten på det populære tøjmarked Veras Market ved Bispeengbuen.

Markedet har åbent fra kl. 10-15 og bugner af genbrugstøj til både kvinder og mænd med fokus på god stil. Vejr og vind betyder ingenting, for markedet er overdækket.

Nørrebro
11 min.

Veras Market

Foto: Veras

Det Grønne Loppemarked

Står du af Metroen på Nuuks Plads, er du lige ved Det Grønne Loppemarked, hvor du flere søndage i løbet af sommeren kan være med til at give tusindvis af ting nyt liv.

Gå på jagt i boderne efter unikt genbrugstøj, planter og smykker, og nyd at loppemarkedet også byder på små madboder med økologiske grøntsager, surdejsbrød og plantebaseret morgenmad og frokost. Haps!

 Markedet er åbent fra kl. 10-16.

Nuuks Plads
1 min.

Det Grønne Loppemarked

Foto: Det Grønne Loppemarked

Loppetorv på Frederiksberg

Spring bare på Metroen til Frederiksberg, så er der blot en kort gåtur til pladsen foran Frederiksberg Rådhus, der danner rammerne om Frederiksberg Loppemarked.

Det store loppetorv åbner portene for alle skattejægere hver lørdag kl. 9 frem til oktober – og her er masser af stande med blandede godter at gå på opdagelse i. Markedet er kendt som et af Københavns bedste, så der er gode chancer for at gøre et godt kup.

Frederiksberg
7 min.

Frederiksberg Loppemarked

Foto: Klaus Sletting

Broens Lopper

Tag Metroen til Kongens Nytorv eller Christianshavn og besøg det hyggelige loppemarked på Broens.

Loppeboderne har åbent fra 12-17, hvor du kan nyde den fantastiske atmosfære og udsigten over vandet, mens du går på jagt efter loppefund i de mange stande.

Der er gratis entré og samtidig rig mulighed for at stille sulten og slukke tørsten i de mange indbydende madboder og barer. 

Kongens Nytorv
13 min.

Broens Lopper

Foto: Broens

LoppeLinda på Enghave Plads

I skyggen af træerne ved metrostationen på Enghave Plads popper LoppeLinda op på udvalgte dage i løbet af sommeren. Her sælger private sælger ud af gemmerne, og lokale designere sælger unikke kreationer, keramik, smykker og illustrationer. 

Loppemarkedet byder også på masser af hyggelige aktiviteter for børn som brætspil, tegnebord og ansigtsmaling.

Enghave Plads
1 min.

LoppeLinda på Enghave Plads

Foto: LoppeLinda

Københavns længste loppemarked

Tager du Metroen til Ørestad, kan du to gange om året opleve Københavns længste loppemarked.

Det starter ved Kay Fiskers Plads og strækker sig 1,5 kilometer, hvor du kan gå på opdagelse i mere end 400 private stande.

Der er gratis éntre.

Ørestad
1 min.

Københavns længste loppemarked

Foto: Ørestad Loppemarked