
Land blødt i efteråret: Fat strikketøjet, og tag Metroen til små strikkeperler i byen
Deltag i Pakhusstrik 2025: Mød andre strikkere, tag til strikkebingo, besøg garnboder og hør inspirerende foredrag til den store strikkefestival på Nordatlantens Brygge – tæt på Christianshavn. Læs mere
Hyggelige strikkeaftener på Frederiksberg
Drømmer du om at strikke din egen trøje eller hækle en taske, men har ikke helt styr på teknikken, så er der hjælp at hente hos Tante Grøn CPH.
Tag M1, M2 eller M3 til Frederiksberg og smut rundt om hjørnet til den lille butik, hvor du både kan købe garn, strikkedesigns og få gode råd om teknik, garn og opskrifter.
Hver onsdag aften holder Tante Grøn CPH Strik Sammen, hvor du kan strikke, hækle eller brodere sammen med andre. Læs mere og hold øje med spændende workshops her.
Strik Sammen med Tante Grøn CPH
Nyd en god film i StrikkeBio
For mange er det ren zen at have strikkepindene i hænderne, mens de ser en god film – og med StrikkeBio i Falkoner Bio kan du kombinere de to ting på hyggeligste vis.
Pak strikketøjet i tasken, tag Metroen til Frederiksberg og gør dig klar til at læne dig tilbage i de bløde sæder. Belysningen i biografen er tilpasset, så du ikke taber maskerne, mens filmen kører på det store lærred.
Der er StrikkeBio en gang om måneden. Næste gang er onsdag 10. september med den danske film Rejseholdet: Det første mord og besøg af strikkedesigner wieseknit.

Næste StrikkeBio er med 'Rejseholdet: Det første mord'
Vil du have flere tips til unikke oplevelser i byen?
Tilmeld dig vores inspirationsmail og få de bedste tips til spændende oplevelser og skjulte perler i København
Farverigt garn, kaffe og hjemmebag
Woolstock på Østerbro er en garnforretning, som emmer af den helt særlige hygge, som garn og klirrende strikkepinde skaber – og ligger blot en kort gåtur fra metrostationen Vibenshus Runddel.
Her kan du gå på opdagelse i tusindvis af farverige garnnøgler, og slå dig ned med dit strikketøj, mens du nyder en god kop kaffe og en hjemmebagt bolle eller kage.
Den lille perle er fuld af strikkeglade mennesker, så du kan altid få et godt råd eller hjælp, hvis dit strikkeprojekt gør knuder.
Strik og vin hos Minibaren
Du skal ikke gå mere end 50 meter fra metrostationen på Mozarts Plads for at finde en af Sydhavnens hyggeligste fællesskaber: Strikkeklubben på Minibaren.
En gang om måneden inviterer Minibaren til strik og vin, hvor du kan lære at strikke og nyde et lækkert glas vin samtidig. Men du skal være hurtig, for der er rift om pladserne. Er der udsolgt, kan du skrive dig på venteliste her.

Strikkeklub på vinbar i Sydhavnen
Strik & Drik på Bremen
Strikkedronningerne Lærke Bagger og Christine Feldthaus kommer til København med deres strikke-talkshow Strik & Drik, der byder på strikketøj, røverhistorier og vilde præmier.
Står du af Metroen på København H, er der kun en kort gåtur til Bremen Teater, hvor makkerparret strikker, snakker, kårer aftenens værste strikketøj – og skyller det hele ned med hvidvin. Se datoer og få fingrene i billetter her.

Strik & Drik på Bremen
Læs også
3 tips: Her kan du også lande blødt i København

Slow living: Tag Metroen til små afslappende oaser i København
Trænger du til at sætte tempoet ned, sænke skuldrene og være til stede i nuet? Lad Metroen tage dig til ro, rytme og restitution. Vi guider til 6 afslappende steder til både krop og sjæl.

Guide: Lad Metroen tage dig til byens grønne åndehuller
Byen er fuld af liv, men nogle gange kan du få brug for en lille grøn pause. Heldigvis har København et hav af smukke parker, som indbyder til afslapning, gåture og picnics – og du kan tage Metroen til de fleste.

Tag på eventyr i din egen by: 3 unikke hoteller i København
Selvom København er dit hjem, er der masser af muligheder for at opleve byen på ny. Vidste du for eksempel, at du kan booke en overnatning i en ombygget kran, et shelter på vandet eller på verdens mindste hotel?