
Jesper Binzer: ”At sejle rundt i kanalerne, hoppe i vandet og drikke dåseøl er eddermame fedt”
Jesper Binzer, 59 år, musiker og forsanger i D-A-D og aktuel med bogen Flot kronhjort, hvor han reflekterer over, hvad der gør livet værd at leve, og hvordan man sætter sig selv fri. Bor på Amager.
”Min gode ven Søren har en stor jolle med påhængsmotor og at tøffe rundt i havnen og kanalerne, hoppe i vandet og drikke dåseøl med turister og godtfolk er eddermame fedt – så er det min by. Men også en sommeraften til en af kunståbningerne på Charlottenborg, hvor du kan møde hele din kulturgeneration og være tipsy på orangevin i de historiske omgivelser, er lykkeligt.”
”Jeg har så utroligt mange gode venner, der hænger på Ingolfs Kaffebar på Amager, så der ender jeg mange hverdage i ugen. Pio Vinbar i Bagerstræde er afslappet, og Bar Amore på Gammel Kongevej og Fiskebaren i Kødbyen er steder, jeg vender tilbage til både med hensyn til rigtig god mad, men også stemningen!”

Ingolfs Kaffebar
Med Mit København tager vi dig med på en overraskende rejse gennem byen, hvor kendte københavnere og lokale legender deler deres skjulte perler.
”Receptionsbaren på 25hours Hotel i Pilestræde er en billig måde at komme ud at rejse på – der hæger en flyveøgle i loftet!! Der ville jeg gerne kunne sidde i fred med drinks :-)”

Receptionsbaren på 25hours Hotel
”Rouge Oysters på Gammel Kongevej er humlebi, der ikke burde kunne få os op at flyve, men det sker alligevel gang på gang …”
”Jeg har utroligt mange gode venner, der hænger på Ingolfs Kaffebar på Amager, så der ender jeg mange hverdage i ugen.”
”Det er Øresund – home sweet home. Gå en tur i Kramers mirakel (Københavns tidligere overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen red.) – Strandparken – og drøm dig over til Sverige.”

Øresund