Drew Sycamore: ”København om sommeren er det bedste sted på planeten”

Oprettet: 3. juni 2025Læsetid: 3 min.
Mit København: Sangerinden Drew Sycamore føler sig trods sine jyske rødder altid hjemme i København, hvor hun elsker at kigge på mennesker, nyde rooftop-pools og spise brød fra sit stamsted på Amager. Foto: Clemens Mogensen

Drew Sycamore, 35 år, sangerinde og sangskriver og lige nu aktuel med albummet Occurrent Affairs. Bor på Amager.

1. Hvornår føles København mest som din by?

”København føles altid som min by på trods af mine jyske rødder. Måske allermest når jeg vender hjem efter at have været væk. Og København om sommeren er det bedste sted på planeten.”

Jeg har nogle gange befundet mig i rooftop-poolen på Villa Copenhagen om aftenen og kigget over på Tivoli. Det er på mange måder ret unikt for en storby.
Drew Sycamore

2. Hvilket sted i byen vender du altid tilbage til?

”Jeg elsker at kigge på mennesker og drikke kaffe på Værnedamsvej.” 

Frederiksberg Allé
12 min.

Værnedamsvej på Frederiksberg

Foto: Mark Tanggaard

3. Hvad er dit bedste tip til en unik oplevelse i København?

”Jeg har nogle gange befundet mig i rooftop-poolen på Villa Copenhagen om aftenen og kigget over på Tivoli. Det er på mange måder ret unikt for en storby. Vi tager Tivoli for givet, fordi vi er vant til det, men det er virkelig en helt særlig feature ved København. Og hey, hvem elsker ikke en rooftop pool?”

København H
2 min.

Rooftoppoolen på Villa Copenhagen

Foto: Daniel Rasmussen

Med Mit København tager vi dig med på en overraskende rejse gennem byen, hvor kendte københavnere og lokale legender deler deres skjulte perler.

4. Hvilken skjult perle i byen er næsten for god til at dele?

”Skjult er det nok ikke, men Alice på Amager er bare et genialt sted. Det er også mit stamsted, men det er jeg ikke ene om. Køen er lige så lang, som brødet er godt!”

5. Hvilken metrostation er din favorit?

”Jeg elsker Gammel Strand. Den ligger godt, men man får også en futuristisk oplevelse på vej op og ned i metroen. Lys har stor betydning for vores oplevelse af et rum, og den kunst, vi omgiver os med i vores infrastruktur, betyder mere, end vi tror.”

Gammel Strand

Gammel Strand

Foto: Metroselskabet