CHART 2025: Oplev videoværker, operasang og en to meter lang plastikarm i Metroen
Få mest muligt ud af CHART med Metroens 1-dagsbillet, hvor du lørdag og søndag kan rejse frit med Metroen hele dagen for kun 50 kr. Køb billetten i Rejsebillet appen
Når Nordens førende kunstmesse CHART indtager København 28.-31. august 2025 er temaet Kunst i det offentlige rum.
Med Metroen kommer du hurtigt frem til alle de fantastiske kunstværker i bybilledet, og Metroen spiller også en rolle som kunstscene i sig selv. Se bare her, hvad du blandt andet kan opleve.
Metrostationen på Kongens Nytorv danner ramme om en del af den 40 minutter lange kunstperformance I AM EXTREME af den svenske kunstnerduo LILITH – en oplevelse, der blandt andet involverer en to meter lang plastikarm og en operasanger.
Duoen vil i dette værk bære en overdimensioneret arm, mens de udfører rituelle hyldester til kroppens variationer og ufuldkommenheder.
Du kan opleve I AM EKSTREME 29. august kl. 13 og 16 samt 31. august kl. 13.
Kunstperformance I AM EXTREME på Kongens Nytorv
Allerede når du træder ned på perronen på metrostationerne, kan du udvalgte steder opleve en række inspirerende videoværker produceret af fire internationale kunstnere: Elina Brotherus, Janaina Tschäpe, Heino Aho og Valentin Ranger.
Glæd dig blandt andet til at træde ind i den finske videokunstner Elina Brotherus' verden. Hun er en af de mest anerkendte samtidskunstnere fra Skandinavien.
Videoværkerne kører under hele kunstmessen.
Videoværk af kunstneren Elina Brotherus
Vil du have flere tips til unikke oplevelser i byen?
Tilmeld dig vores inspirationsmail og få de bedste tips til spændende oplevelser og skjulte perler i København
CHART inviterer også til at opleve kunst i byrummet med forskellige gå-, løbe- og cykelruter, der tager dig forbi ikoniske værker i bybilledet og på metrostationer som for eksempel Tal R’s vægmaleri på Østerbro St. eller Jeppe Heins balloner på Kongens Nytorv.
Jeppe Heins 'Coloured Mirror Balloons' på Kongens Nytorv
Byens Bedste Kulturoplevelse 2025
Stem på M4-kunsten – og lad os tage prisen hjem til hele København. Stem her
Har du endnu ikke oplevet de fem kunstværker på de nye stationer på M4-linjen til Valby og Sydhavn, så er det oplagt at gøre det nu, hvor København står i kunstens tegn. M4-linjen er også netop blevet nomineret til Byens Bedste Kulturoplevelse 2025 af Berlingske.
Derudover er der mere moderne kunst at opleve fra danske kunstnere som Jeppe Hein, Pernelle Maegaard og Anne Prytz Schaldemose på Forum og Kongens Nytorv.
CHART guider til kunst i Metroen
3 andre tips til kunst i bybilledet i København
Guide: Oplev farverige kunstværker på Metroens stationer
Mange af Metroens stationer er udsmykket med vægmalerier, lysinstallationer og skulpturer. Har du brug for at få lidt kulør på nethinden, viser vi dig her fem af de mest sprudlende og farverige.
Tag Metroen til byens mange farverige facader
Lyserøde, gule, turkise, grønne, blå. Smukke farvede bygninger gemmer sig over alt i København, klar til at lyse selv årets mest grå og regnfulde dage op. Med Metroen kommer du hurtigt rundt til dem alle.
København funkler af lys: Tag Metroen til lysfestival i hele byen
I tre uger hen over vinterferien forvandler Copenhagen Light Festival byens kolde vintermørke til en lysende fest af farver, form og design – og med Metroen kommer du hurtigt rundt til det hele.