
Be my Valentine: 6 fede steder at tage på date i København
Tag på Camping
I Kødbyen og i Boltens Gård findes en type camping, der egner sig helt perfekt til en date. På Camping kan I nemlig udfordre hinanden i minigolf, mens I drikker en kold øl undervejs – en virkelig god kombination.
Minigolfbanerne byder på 14-16 forskellige huller, og I behøver ikke at booke på forhånd. Bliver I sultne efter at have svinget køllerne, kan I snuppe en burger i baren bagefter.
Tag Metroen til København H og slentre ned mod Kødbyen – eller stå af på Kongens Nytorv og find Boltens Gård.

Camping Kødbyen
Sig det med kage
Er der en sødere måde at vise din kærlighed på end med en lille lækkerbisken? De fleste er ved at have spist sig gennem byens fastelavnsboller, så nu skal der andre boller på suppen.
Heldigvis har Lagkagehuset skabt tre romantiske valentinskager, der er perfekte til en lille kagesmagning, som dessert til din hjemmelavede middag eller blot som en lille overraskelse leveret til døren.
Tag Metroen til dit nærmeste Lagkagehus.

Lagkagehuset
Forkæl hinanden med et tyrkisk bad
Tag Metroen til Christianshavn, hvor Sofiebadet venter lige om hjørnet med deres signaturbehandling: Det sanselige hamambad – og det kan bookes som en paroplevelse.
Her ligger i side om siden, mens I først bliver indhyllet i blødt sæbeskum, hvorefter dygtige behandlere skrubber døde hudceller af kroppen med en grov kese-handske kombineret med erfarne massagetryk.
Glæd jer til at dele en unik oplevelse, der gør jer veltilpasse helt ud i fingerspidserne.

Sofiebadet
Vil du have flere tips til unikke oplevelser i byen?
Tilmeld dig vores inspirationsmail og få de bedste tips til spændende oplevelser og skjulte perler i København
Snup et spil shuffleboard
Det kan være meget romantisk at sidde og snakke og kigge hinanden dybt i øjnene, men nogle gange er det bare federe at lave noget sjovt sammen.
På cocktailbaren Dahl & Dahl – lige rundt om hjørnet fra Metroen ved Marmorkirken – kan I prøve kræfter med et spil shuffleboard: Et virkelig sjovt spil, der minder en smule om curling, hvor alle kan være med.
Husk at booke et bord, hvis I vil være sikre på at få plads.

Dahl & Dahl
Se lyset funkle i byen
I øjeblikket forvandler Copenhagen Light Festival byens kolde vintermørke til en lysende fest af farver, form og design, som du kan gå på opdagelse i sammen med din udkårne.
Lysfestivalen består af i alt 45 lysværker, der er tændte fra kl. 17-22 hver dag. Derudover har Metroen også skabt sit helt eget lysværk, Closer, som sender lyssignaler op i himlen fra alle 17 stationer på M3.
Tag Metroen til Gammel Strand og start oplevelsen med det forunderlige lysværk på Christiansborg. Med den særlige lysfestivalbillet kan I rejse frit med Metroen hele aftenen og se det hele.

Curtain Call
Tag på speeddating
Har du ingen Valentines-date, kan du i stedet kaste dig hovedkulds ud i datinglivet hos Proud Mary Pub. På Valentines Day inviterer de til Mary’s Speed Dating fra kl. 17.30-19-30.
Tag Metroen til Rådhuspladsen og gør dig klar til at sætte dine flirting-evner på prøve. Du skal købe billet i forvejen, og der er tre forskellige aldersgrupper at vælge imellem.
Held og lykke!

Proud Mary Pub
Læs også
3 tips til andre oplevelser med date-potentiale