Aura Dione: ”Jeg elsker at cykle over Dronning Louises Bro i aftensolen og se byen gløde”

Oprettet: 24. april 2025Læsetid: 2 min.
Mit København: For sangerinden Aura Dione er København en by, der både føles som ungdom, kærlighed og kreativt kaos på én gang. Hun er især inspireret af Dannerhuset og de små stier på Christiania.

Aura Dione er 40 år, sangerinde og sangskriver og lige nu aktuel med sin første single på dansk Venner for Livet, hvor to københavnske vartegn også indgår: Børsen og Irma-hønen.

1. Hvornår føles København mest som din by?

”Når jeg cykler over Dronning Louises Bro i aftensolen og ser hele byen gløde. Når kvinder i alle aldre går med selvsikkerhed og stil, som om byen er deres catwalk. Så føles København som en by, der er bygget til frihed og fremtid.”

2. Hvilket sted i byen vender du altid tilbage til?

”Jeg vender altid tilbage til Dannerhuset. Ikke bare som sted, men som symbol. Grevinde Danner var en kvinde, der gik mod strømmen og skabte rum til kvinder. Det inspirerer mig dybt. Udenfor står statuen af hende, stolt og stærk, og minder os om, at vi må kæmpe for, at alle kan føle sig hjemme et sted.”

Forum
8 min.

Danner

Foto: Studio Kirsten Justesen

3. Hvad er dit bedste tip til en unik oplevelse i København?

Lej en lille båd, tag nogen med, du elsker, og lad byen folde sig ud for dig fra vandet. Sejl igennem Christianshavn, under broerne og helt ud mod Refshaleøen. Der er noget vidunderligt i at være midt i byen og på vandet samtidig.”

Når kvinder i alle aldre går med selvsikkerhed og stil, som om byen er deres catwalk. Så føles København som en by, der er bygget til frihed og fremtid.
Aura Dione

Med Mit København tager vi dig med på en overraskende rejse gennem byen, hvor kendte københavnere og lokale legender deler deres skjulte perler.

4. Hvilken skjult perle i byen er næsten for god til at dele?

”Det er Christiania, men ikke hovedgaden, den kender alle. Jeg mener de små stier bag husene, hvor naturen næsten overtager, og kunsten vokser ud af væggene.”

5. Hvilken metrostation er din favorit?

”Det er Marmorkirken. Jeg elsker at gå op fra stationen ved Marmorkirken og blive mødt af det storslåede kuppelrum. Det føles næsten som at træde ind i et guddommeligt kraftcenter.”

Marmorkirken

Marmorkirken

Foto: Daniel Rasmussen