Tronskiftedagen
Søndag den 14. januar var dagen for tronskiftet, der samlede hele Danmark. Dronning Margrethe trådte efter 52 år tilbage som Danmarks regent og overlod tronen til kronprins Frederik.
Mere end 300.000 danskere mødte op, og Metroen bragte alle hurtigt videre mellem tronskifte, hyldestshow og karetkørsel.

Åbning af Sydhavnsmetroen
Den 22. juni 2024 blev København endnu mere forbundet med forlængelsen af M4 til Sydhavn og Valby.
De fem nye stationer blev indviet med stor gadefest og åbningsceremoni med H.M. Kongen, og nu kan du også tage Metroen til København Syd, Mozarts Plads, Sluseholmen, Enghave Brygge og Havneholmen.

Cityringens 5-års jubilæum
I september kunne Cityringen fejre et halvt årti med effektiv og klimavenlig transport i centrum af Hovedstaden.
Cityringen har siden 2019 forbundet Indre By med Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro.

3 x passagerrekord
2024 blev også det år, hvor allerflest passagerer rejste med Metroen på en måned.
Vi satte rekord ikke bare én, men tre gange – i september, oktober og igen i november med 11,8 mio. passagerer. Det svarer til, at stort set alle danskere benyttede Metroen to gange i november.

STRØM Festival
Lørdag den 24. august forvandlede Strøm Festival endnu en gang et metrotog til én stor fest og bragte musik og energi til jeres rejser.
Ruderne duggede, og energien kogte, da Trans Metro Express rullede gennem byen – spækket med højttalere, synthesizere og elektroniske artister.

Oplevelser med Metroen
Fik du også set?

Guide: 5 efterårsklassikere i byen, du ikke må gå glip af
Efteråret er over os med mørke dage, regn og rusken i blade og træer. Heldigvis har byen stadig masser at byde på, så lad os guide dig til fem spændende efterårsoplevelser tæt på Metroen.

"Mit nye liv føles meget mere voksent"
Mellem linjerne: Hver dag rejser tusindvis af mennesker med Metroen, og bag hvert ansigt gemmer sig en historie. På Gammel Strand mødte vi Freja, der er ved at finde sin vej efter at have lagt studielivet bag sig.

Kulturnatten 2025: Tag Metroen til en aften fuld af magiske oplevelser
Når mørket sænker sig over København den 10. oktober, er du inviteret til at udforske de mange skjulte skatte, der gemmer sig bag byens oplyste facader. Få inspiration til en eventyrlig kulturnat her.