• DA
  • EN
    • Billetter
    • Kontakt og kundeservice
    • Vanløse - Vestamager
    • Vanløse - Københavns Lufthavn
    • Cityringen
    • Orientkaj - København Syd
    • Status og planlagte driftsændringer
    • Information om Metrobusser
    • Oplevelser tæt på Metroen
Metroselskabet
  • DA
  • EN
  • Velkommen i Metroen
  • Rejs med Metroen
  • Udforsk København
  • Oplevelser tæt på Metroen
  • 15 tips til Vesterbro: Gå på opdagelse i Københavns måske hippeste bydel

Rejs med Metroen

  • Billetter og priser
  • Kontakt og kundeservice
  • Udforsk København
  • Metroens App

Drift og service

  • Status og planlagte ændringer
  • Vedligehold af Metroen

Linjer og køreplaner

  • Vanløse - Vestamager
  • Vanløse - Københavns Lufthavn
  • Cityringen
  • Orientkaj - København Syd

Metroselskabet

  • Metroselskabet
  • Job og Karriere
  • Igangværende projekter
  • Kontakt Metroselskabet

Genveje

  • Rejs med Metroen
  • Metroselskabet
  • Seneste pressemeddelelser
  • Privatlivs- og persondatapolitik
  • Tilgængelighedserklæring

    15 tips til Vesterbro: Gå på opdagelse i Københavns måske hippeste bydel

    Oprettet: 24. oktober 2025Læsetid: 4 min.
    Del artikel:
    Med M3 kommer du hurtigt og nemt til Vesterbro fra hele byen. Vi har samlet 15 af de bedste oplevelser og små skjulte perler – lige fra fællesspisning og tropisk spa til sushi under skyerne.

    Vesterbro har rystet sin fortid som lurvet arbejderkvarter af sig og er i dag et af de mest hippe kvarterer i København med gader, der summer af liv, designerbutikker, nye restauranter, cool barer, bohemetyper, hipsters, børn og masser af skønne grønne områder.

    Tag M3 til København H eller Enghave Plads og gå på opdagelse i alt, hvad Vesterbro har at tilbyde. Her får du inspiration til, hvad du skal spise, hvad du skal opleve, hvor du får pulsen op, og hvor du bedst kommer helt ned i gear.

    1. Spis sammen i Absalon

    Folkehuset Absalon inviterer til fællesspisning hver aften klokken 18, hvor både børn og voksne er velkomne og spiser med for 60 kroner pr. person. Alle spiser den samme menu med eller uden kød.

    Fællesspisningen foregår ved hyggelige langborde i det farverige kirkerum, og dagens menu bliver anrettet på fade og delt ved bordet. Det er hyggeligt, afslappet og en god måde at rykke lidt tættere sammen på.

    Køb billet online indtil kl. 16 på dagen – og ellers i døren.

    Enghave Plads

    Folkehuset Absalon

    Foto: Absalon

    2. Sænk skuldrene i tropisk oase 

    Manon les Suites ikoniske Junglefish Pool er en frodig tropisk oase, hvor du glemmer alt om byens liv, der suser forbi på den anden side af murene.

    Her kan du bare sænke skuldrene, trække vejret og nyde livet.
    Slæng dig i de bløde solsenge med en bog og en cocktail eller kop kaffe, svøm et par baner i poolen og lad dig selv forsvinde ind i den rolige, afslappende atmosfære. Det tropiske paradis ligger ikke langt fra Forum, og med et Spa Day Pass får du fire timer i himlen.

    Forum

    Tropisk spa i Manon les Suites

    Foto: Guldsmeden Hotels

    3. Oplev sort sol over Vesterbro

    På Vesterbro finder du et lille stykke af Sønderjylland. På en husgavl har den sønderjyske stjernefotograf Søren Solkær skabt et kæmpemaleri, der forestiller naturfænomenet sort sol, hvor store stæreflokke antager grafiske formationer på himlen – der på gavlen er blevet et stort hjerte.

    Kunstværket er en gave fra den kulturhistoriske organisation Golden Days i forbindelse med 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

    Tag Metroen til Enghave Plads, så er du der næsten.

    Enghave Plads

    Sort sol over Vesterbro

    Foto: PR-foto

    4. Spis burgere i biffen

    Det er altid hyggeligt at tage i biografen – og det er kun endnu hyggeligere, når regnen pisker ned udenfor. København byder på biografer for enhver smag, uanset om du er til franske kunstfilm eller storslåede Hollywoodfilm.

    Tag for eksempel Metroen til Enghave Plads og prøv byens nye biograf, Reservoir, der kombinerer filmoplevelsen med lækre drinks, mad og snacks, du kan nyde i de bløde sæder. 

    Enghave Plads
    15 min.

    Biograf, bar og café i ét

    Foto: Reservoir

    5. Tilbring en nat på verdens mindste hotel

    I hjertet af Vesterbro finder du Central Hotel & Café – et lillebitte pittoresk hus med en mini-kaffebar og et 12 m2 hotel på toppen med bare ét værelse.

    Stedet er ejet af en lokal restauratør og tidligere scenograf, som selv har bygget hver eneste håndlavet detalje, der får det til at emme af vintage, hygge og 50’er-vibes.

    Tager du Metroen til Frederiksberg Allé, kan du nyde den særlige stemning på Værnedamsvej og Tullinsgade, indtil du når din destination.

    Frederiksberg Allé
    12 min.

    Central Hotel & Café

    Foto: Central Hotel & Café
    Og om aftenen? Så ville jeg finde en god bænk på Vesterbro og kigge på mennesker, for ærligt … folk i København ser så fandens godt ud.
    Ericka Jane

    6. Lyt til gode historier i mørket

    Tag Metroen til Enghave Plads og glæd dig til at opleve betydningen af bælgravende mørke hos Besttellers og deres Stories in the Dark.

    Du kan ingenting se, og i mørket er der ikke andet at gøre end at lytte til de stemmer og historier, der omgiver dig. Efterhånden vænner du dig til det, og kan overgive dig til roen, mørket, poesien, humoren og spændingen. 

    Enghave Plads

    Besttellers

    7. Slap af i underjordisk spa

    Hos Scandic Spectrum midt i Indre by kan du tage elevatoren ned til en sanseoplevelse, der øjeblikkeligt sænker pulsen og får dig til at trække vejret dybt ned i maven. 

    Spectrum Wellness er en lille underjordisk oase af velvære, ro og afslapning, hvor du kan glide gennem vandet i den 25 meter lange pool, få varmen helt ud i fingerspidserne i den finske sauna og slappe af i bløde loungemøbler. Tager du Metroen til København H, venter roen ikke langt derfra.

    København H

    Spectrum Wellness

    Foto: Spectrum Wellness

    8. Få varmen indefra med hot yoga

    Vil du prøve en intens træningsoplevelse, der både styrker kroppen og giver en følelse af afslapning og velvære? Hos Ohmyoga på Vesterbro kan du dyrke hot yoga i 39 graders varme. 

    Tag Metroen til København H og glæd dig til at fordybe dig i hot yoga i smukke indbydende rammer og mærke, hvordan den infrarøde varme i salen hurtigt smidiggør din krop, muskler og led. Du kan enten købe et klip til et enkelt hold eller vælge ubegrænset træning. 

    København H
    5 min.

    Hot yoga hos Ohmyoga

    Foto: Ohmyoga

    9. Strik & Drik på Bremen

    Strikkedronningerne Lærke Bagger og Christine Feldthaus kommer til København med deres strikke-talkshow Strik & Drik, der byder på strikketøj, røverhistorier og vilde præmier.

    Står du af Metroen på København H, er der kun en kort gåtur til Bremen Teater, hvor makkerparret strikker, snakker, kårer aftenens værste strikketøj – og skyller det hele ned med hvidvin. Se datoer og få fingrene i billetter her. 

    København H
    9 min.

    Strik & Drik på Bremen

    Foto: Bremen Teater

    Vil du have flere tips til unikke oplevelser i byen?

    Tilmeld dig vores inspirationsmail og få de bedste tips til spændende oplevelser og skjulte perler i København

    10. Nyd luksuriøs rooftop-pool

    I den gamle postgård fra 1912 byder det luksuriøse hotel Villa Copenhagen indenfor. På tagterrassen gemmer sig en hemmelig oase med opvarmet pool, sauna og bløde loungemøbler – perfekt til at lukke byens larm ude for en stund.

    Tager du Metroen til København H, skal du blot krydse vejen for at tjekke ind til en dag i selvforkælelsens tegn. Som gæst på hotellet har du nemlig fri adgang til alle herlighederne.

    København H

    Tag med op på toppen af Villa Copenhagen

    Foto: Daniel Rasmussen

    11. Svøm i ring i DGI-byen

    Er du i humør til at svømme baner uden stop, er Vandkulturhuset i DGI Byen det perfekte sted. Står du af Metroen på København H, skal du blot krydse Tietgensgade for at kunne springe i det 100 meter lange ellipseformede bassin og svømme derudad.

    Du kan også udfordre dig selv i udspringsbassinet, hvor der er en fem meter høj klatrevæg, trampolin og udspringsplateauer fra 1,5 til 5 meter. Trænger du mere til at slappe af, kan du også læne dig tilbage i varmtvandsbassin og spa.

    København H

    DGI-Byen

    Foto: DGI Byen

    12. Sushi og drinks under skyerne

    Tag elevatoren op til 12. etage på Tivoli Hotel, og træd ind i en svævende oplevelse højt over byen. Sticks’nSushi inviterer på sushi, drinks og desserter på deres tagterrasse med den smukkeste udsigt over byen.

    Forstærk følelsen af at svæve i de hyggelige siddegynger i baren, eller mærk suset i maven, når du træder ud på det gennemsigtige glasgulv. Tager du Metroen til Havneholmen, er der kun en kort gåtur langs havnefronten til Tivoli Hotel.

    Rådhuspladsen

    Sticks'nSushi på toppen af Tivoli Hotel

    Foto: Sticks’n’sushi

    13. Oplev ikoniske Palads – fuld af farver 

    Tag Metroen til København H, og nyd den særlige farvepalet på Palads, der stråler i al sin farverige vælde. Palads er en af Danmarks største og ældste biografer, der blev opført i 1918.

    Det var dog først i 1989, at bygningen fik sin ikoniske legesyge facade, da den danske kunstner Paul Gernes fik lov til at svinge penslen. Vil du nyde synet af de smukke farver, skal du måske ikke vente for længe, for Nordisk Film har haft planer om at rive Palads ned siden 2017 – det er dog endnu ikke afklaret.

    København H

    Palads

    Foto: Daniel Rasmussen

    14. Nyd synet af de karakteristiske Kaktus Towers

    12 minutter fra Skjolds Plads stopper Metroen på Enghave Plads, hvor du kan slentre ned til Dybbøls Bro og nyde udsigten over Kaktus Towers, der blev nomineret til Byens Bedste Arkitektur i 2024.

    De to tårne er tegnet af BIG og stikker i den grad ud i horisontlinjen og er bestemt også et besøg værd. Der er åbent hus hver torsdag og søndag.

    Kaktus Towers

    Foto: Rasmus Hjortshøj

    15. Snør skøjterne på Vesterbro

    Du kan også snøre skøjterne til en hyggelige skøjtetur på Vesterbro, hvor Enghaveparkens Skøjtebane efter planen igen i år står klar til at lokke børn og voksne ud på isen. Hold øje med Facebook-siden for, hvornår den åbner.

    Tager du Metroen til Enghave Plads, er der kun en kort gåtur til parken. Det er gratis at bruge den cirka 900 m2 store skøjtebane.

    Enghave Plads

    Enghaveparkens Skøjtebane

    Foto: Enghaveparkens Skøjtebane

    Læs også

    Få de kendtes bedste tips til Vesterbro

    Huxi Bach: ”Det summer bare lidt mere af liv ved hovedbanen end ved Brønshøj Torv.”

    Mit København: Radiovært og satiriker Huxi Bach bor i dag i Brønshøj, men cykler altid til Vesterbros liv, kaffebarer og en helt særlig guitarbutik, når han ser sit snit til det.

    Læs interviewet

    Ericka Jane: ”Når byen fester med mig – så ved jeg, den er min”

    Mit København: Sangerinden Ericka Jane elsker at danse gennem natten med sine veninder – fra ét dansegulv til et andet.

    Læs interviewet

    Thomas Skov: "Hvis du har antennerne ude, er der oplevelser overalt"

    Mit København: Podcastvært Thomas Skov elsker især København ved forårstid, og for ham ligger de største oplevelser i det små – som når solen falder helt rigtigt på Carlsberg Byen, eller han spiser en rulle hos sin lokale kebabbiks med sine unger.

    Læs interviewet