DIN SIKKERHED ER VIGTIG FOR OS!

Din sikkerhed er vigtig for os. Derfor vil vi gerne informere dig om vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du læse om, hvordan vi behandler de personlige oplysninger, du måtte have givet til os. Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​

Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​ LUK

15. december 2017

Metroens fremtidige operatør er valgt

Metroselskabet har gennemført udbud af drift og vedligehold af metrolinjerne M1 og M2 for perioden fra den 1. januar 2019 frem til medio 2024. Metro Service A/S har vundet kontrakten.

Metro Service A/S skal medvirke til at sikre høj driftsstabilitet og fortsat passagervækst i metroen frem til sommeren 2024. Kontrakten for drift og vedligehold af Københavns metro har været i EU-udbud i henhold til Forsyningsdirektivet 2014-25-EU. Processen har været gennemført efter reglerne for ”Udbud med forhandling efter forudgående prækvalifikation”.

Tre selskaber var prækvalificeret til at byde på drifts- og vedligeholdelseskontrakten for M1 og M2, og kontrakten blev vundet af Metro Service A/S. Metro Service A/S er i dag underleverandør til det selskab, der har den gældende kontrakt for drift og vedligehold af linjerne.

Med den nye kontrakt, som gælder fra 1. januar 2019 frem til medio 2024, vil Metroselskabet motivere Metro Service A/S til at fastholde høj driftspålidelighed samt at få løftet selskabets kundeservice yderligere, når passagervæksten forventes at fortsætte, og de kapacitetsmæssige udfordringer i systemet vil blive større.

Drift og vedligehold ledes i dag fra Vestamager, hvor kontrol- og vedligeholdelsescenteret for M1 og M2 er placeret.

Systemet, der består af to linjer, har i alt 22 stationer (heraf ni underjordiske), er 21 kilometer langt, hvoraf cirka 10 kilometer er under jorden, og 11 kilometer er over jorden. Systemet er førerløst, og det kører døgnet rundt, året rundt. Den samlede togflåde består pt. af 34 tog.  Der er dagligt ca. 13.500 afgange på en hverdag.

Metroen transporterede i 2016 knap 61 mio. passagerer og havde en rekordhøj driftsstabilitet på 99,2 procent.